Der er fuld aktivitet og tumult i Jelling i sommeren 1861.
Under kong Frederik 7.s vågne og meget nærværende blik gennemgraver et usædvanligt hold af ingeniører, minearbejdere, militærfolk og arkæologer den sydlige høj ved kirken.
I spidsen står den 40-årige arkæolog Jens Jacob Worsaae. Ordren fra kongen er enkel: Find Gorm den Gamles gravkammer – og vent med at åbne, til majestæten kan være til stede.
Mens telegrammerne flyver mellem Jylland og Fyn, bliver statsminister (konseilspræsident) C. C. Hall mere og mere desperat. Han har en presserende udenrigspolitisk sag, der kræver Statsråd i København.
Men kongen vil blive tæt på udgravningen.
RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie her eller lyt til alle episoderne af LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Derfor tages Grundlovens §18 i brug: Sagerne må forhandles i et ministerråd uden kongens deltagelse.
– Bestemmelsen i Grundlovens §18 er man i den statsretlige litteratur enig om er bortfaldet ved såkaldt desvetudo, siger lektor i forfatningsret Sune Klinge.
– Det at den ikke har været anvendt i 100 år, betyder rent retteligt, at man ikke kan støtte ret på den mere.
Kongen vælger Jelling og regeringen vælger §18
Den 16.–19. juli ankommer Frederik 7. til Jelling med et følge på 60 mand. I minegangen peger han op på et hul i loftet: Det første borehul.
Man vil ikke længere, hvis kongen måtte være forhindret i at holde Statsråd, kunne bede om som konge at lade sagen forhandle i et ministerråd
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Den “trælyd”, der havde sendt håbet i vejret, viser sig ikke at være et gravkammer, kun løse træstumper, hugget med økse. Alligevel insisterer kongen på, at der skal graves videre.
Frederik 7. var en ivrig amatørarkæolog. Han havde selv deltaget i udgravninger og elskede den historiske forbindelse til de gamle konger. At finde Gorms grav ville være en enorm personlig triumf for ham – næsten som at stå ansigt til ansigt med sin egen kongeslægt.
Men det var ikke kun den personlige passion, der holdt Frederik 7. Væk fra Statsrådet. Der var også en national betydning. Midt i 1800-tallet var Danmark i krise: riget var skrumpet, og nationale symboler var vigtige for at samle befolkningen. At finde og åbne Gorm den Gamles grav – stamfader til den danske kongerække – ville have styrket fortællingen om Danmarks tusindårige kongemagt og historie. Det var altså ikke bare en arkæologisk jagt, men også et politisk og nationalt projekt.
Imens skriver C. C. Hall igen og igen for at få kongen hjem til Statsrådet. Da det ikke lykkes, samles ministrene d. 24. juli 1861 i et ministerråd, hvor de aftaler næste skridt i forhandlingerne om forholdet til Slesvig, Holsten og Lauenborg og ekspederer benådningssager.
Grundlovens §18
Ordlyd: Hvis kongen er forhindret i at holde Statsråd, kan sagen forhandles i et ministerråd bestående af alle ministre under statsministerens forsæde. Hver minister afgiver sit votum til protokollen, beslutning tages ved stemmeflerhed. Protokollen forelægges derefter for kongen, der bestemmer, om han vil bifalde eller lade sagen foredrage i Statsrådet.
Betydning: §18 var en praktisk “nødløsning” i 1800-tallet, når kongen ikke kunne lede Statsrådet. Bestemmelsen blev brugt bl.a. i 1857–1866, herunder 24. juli 1861, mens Frederik 7. fulgte Jelling-udgravningen. Efter 1871, hvor tronfølgeren kan lede Statsrådet ved kongens forfald, har §18 i praksis mistet sin funktion og anses i statsretten for bortfaldet ved desuetudo (langvarig uanvendelse).
Som §18 foreskriver, rejser C. C. Hall efterfølgende til Odense for at få protokollen forelagt og underskrevet af kongen uden at majestæten rykker sig nærmere København.
Fra nødbremse til glemsel
Paragraffen om ministerråd opstod, fordi man i 1850’erne og 1860’erne lejlighedsvis måtte kunne træde vande, hvis kongen var forhindret i at lede Statsrådet – hvad enten han var bortrejst, syg eller optaget andetsteds. I perioden 1857–1866 blev der afholdt 20 sådanne ministerkonferencer/ministerråd.
Der var flere i 1864, da Christian 9. måtte være tæt på krigen i Slesvig, og i oktober 1861 brugte man modellen, da Frederik 7. havde pådraget sig en grim forkølelse.
Men efter 1871 blev behovet overflødigt. Med “Lov om regjeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse” indtræder tronfølgeren som mødeleder i Statsrådet, når kongen er forhindret. Siden har §18 ikke haft praktisk funktion.
– Man vil ikke længere, hvis kongen måtte være forhindret i at holde Statsråd, kunne bede om som konge at lade sagen forhandle i et ministerråd, forklarer Sune Klinge.
– Den er ikke længere ret.
Gravkammeret dukkede aldrig op
I Jelling vokser gangsystemet til et forgrenet net: en hovedgang på knap 50 meter og sidegange i alle retninger, mens højen forvandles til en nålepude af boreprøver. Jens Jacob Worsaae forsøger efterhånden at forberede kongen på fiasko. I et telegram skriver han: “Muligvis mindehøj for Thyra rejst af Gorm. Begge da hvile i den anden høj.”
En blæsende augustdag vender Frederik 7. Tilbage. Denne gang med et lille følge og en lænestol båret til højens top. Han dirigerer nye boringer, men må til sidst kapitulere: “Jeg befaler, at al gravning i Gorms høj skal høre op! Den store minegang skal fyldes med jord!”
Kongen forlader Jelling skuffet. Ministerrådet er afholdt, men gravkammeret blev aldrig fundet.
