På en kold aften op til Halloween står gæster i kø til Dystopia Haunted House i Vejle. Men blandt zombier og motorsave gemmer sig også et videnskabeligt eksperiment. Forskere fra Recreational Fear Lab og Aarhus Universitetshospital tager blodprøver af gæsterne – før, efter og tre dage efter – for at undersøge, om frygt kan spores fysisk i kroppen.
RAKKERPAK ORIGINAL: GYS
Gys er en podcastserie om frivillige menneskers møder med frygt også kaldet rekreativ frygt.
Hvorfor opsøger vi oplevelser, der gør os bange? Hvorfor kan frygt føles godt og kan gys faktisk styrke vores mentale sundhed?
Fra bålets spøgelseshistorier til bøger, biografmørke og spøgelseshuse følger vi, hvordan historier, film og andre slags gys kan blive til opdagelser, der både kilder og gør os klogere på os selv.
Få indblik i serien gennem denne artikelserie, eller lyt til podcasten her
Dette er sjette afsnit
Hvis du ikke udsætter sig selv for situationer, hvor du bliver nødt til at udvikle copingstrategier, så får du aldrig nogen
Marc Malmdorf Andersen
Formålet er ikke at skræmme for skræmmets skyld, men at forstå, om rekreativ frygt kan påvirke mekanismer, der ellers forbindes med angst.
Moderat frygt som træning
Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen er lektorer og meddirektøre af Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet og Ifølge dem adskiller rekreativ frygt sig fra angst ved at være selvvalgt og afgrænset. Når mennesker ser gyserfilm eller går gennem et spøgelseshus, udvikler de copingstrategier: de regulerer vejrtrækning, søger beroligelse og minder sig selv om, at faren ikke er reel.
-Hvis du ikke udsætter dig selv eller eksponerer dig selv for situationer, hvor du bliver nødt til at udvikle copingstrategier, så får du aldrig udviklet nogen, siger Marc Malmdorf Andersen.
Samtidig trænes evnen til at mærke og tolke kroppens signaler, som hjertebanken og spænding, en evne, der ifølge forskningen ofte er svagere hos mennesker med angst.
-Det er muligt, at når du udsætter dig selv for situationer, hvor dine kropssignaler på den måde udfolder sig på en måde, de ikke normalt gør, så har du nemmere ved at identificere dem og dermed lære af dem,” siger Marc Malmdorf Andersen.
Blodprøverne fra Vejle
I forsøget fra Dystopia målte forskerne blandt andet lavgradig inflammation, en kronisk og skadelig aktivering af immunsystemet, som tidligere studier har kædet sammen med angst. Tre dage efter besøget i spøgelseshuset havde 82 procent af de deltagere, der begyndte forsøget med lavgradig inflammation, lavere inflammationsniveauer i blodet.
Forskerne peger på, at frygt kan udløse en akut immunrespons, som hurtigt aktiveres og derefter aftager igen – i modsætning til den mere skadelige, vedvarende inflammation, der forbindes med angst.
– Den akutte immunrespons, den ved vi, den spiker, og så forsvinder den af sig selv, siger Marc Malmdorf Andersen.
Forskerne understreger, at der ikke er tale om et entydigt bevis eller en direkte behandling. Studiet blev gennemført under forhold med mange ukontrollerbare faktorer, og resultaterne viser sammenhæng – ikke årsag.
Et gennemgående mønster
Alligevel passer fundene ind i et bredere forskningsbillede. Studier af både mennesker og dyr peger på, at moderat modstand styrker robusthed, mens for lidt gør os skrøbelige og for meget kan være skadeligt. Også under coronanedlukningerne rapporterede mennesker med stort forbrug af horror færre stresssymptomer, selv om forskerne ikke kan afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.
Samlet peger forskningen på, at frygt ikke kun er noget, der skal undgås. Når den er frivillig og til at overskue, kan den fungere som en form for træning – både mentalt og biologisk.
SPONSORERET INDHOLD. Artiklen bygger på research og samtaler fra podcasten GYS, som er skrevet, researchet og tilrettelagt af Rakkerpak Productions Omar Ghali for Science Report i tæt samarbejde med Recreational Fear Lab. Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.
