Morgenen den 22. juni 1983 i Virum begynder stille.
Mogens Glistrup sidder udenfor på varandan i sin villa, drikker kaffe og nyder sommersolens tidlige morgenstråler.
Lige nu er han medlem af Folketinget, dansk politiker og uddannet jurist. Men om få timer falder en dom, der sender ham fra Højesteret som dømt skattesvindler, og lader hans fremtid i Folketinget hænge i en tynd tråd.
Folketinget bliver med dommen kastet ud i en forfatningsretlig afgørelse uden dommere. For ifølge Grundlovens paragraf 33 er det ikke domstolene, men politikerne selv, der afgør, om et medlem fortsat er valgbar efter straf.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
D. 22. juni 1983 står Mogens Glistrup som centrum for et usædvanligt magtspil.
Det er også noget, man med rette kan sammenligne med at lade ræven vogte gæs
Sune Klinge, forfatningslektor
Han er ikke bare et folketingsmedlem, men stifter af Fremskridtspartiet, jurist med topkarakterer og et politisk projekt bygget på åben kamp mod skattesystemet.
Han havde i flere år brugt sin ekspertise som jurist til at udnytte gråzoner i skattesystemet for at undgå at betale skat. Og han pralede endda af, at han betalte nul kroner i skat, som han åbent gjorde til en politisk og personlig mærkesag.
Men hans kreativitet og avancerede juridiske konstruktioner holdt ikke i længden. Efter fire år bag Folketingets immunitet bliver han dømt for skattesvig af særlig grov karakter. Men spørgsmålet er, om det også gør ham uværdig til at sidde i Folketinget.
– Er det noget, som er så dadelværdigt, at man kan miste sin valgbarhed efter det? spørger forfatningslektor Sune Klinge om kernen i sagen.
Politikerne er dommere over sig selv
Grundlovens paragraf 33 er kort, men konsekvensrig.
Den betyder, at Folketinget selv vurderer gyldigheden af sine medlemmers valg og afgør, om et medlem har mistet sin valgbarhed.
Grundlovens §33
Ordlyd:
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmålet om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
Hvad betyder det?
Paragraffen giver Folketinget magten til selv at vurdere, om et valgt medlem må tage sæde eller skal miste sit mandat. Afgørelsen træffes politisk, typisk efter indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene, og ikke af domstolene. Bestemmelsen blev centralt anvendt, da Folketinget i 1983 besluttede at fratage Mogens Glistrup hans mandat efter dom for skattesvig.
Det er en ordning, der ofte beskrives som problematisk, fordi politikerne i praksis bliver dommere i egne rækker. De bestemmer altså selv, om deres egne kollegaer er valgbare.
– Det er også noget, man med rette kan sammenligne med at lade ræven vogte gæs, siger Sune Klinge.
Han peger på, at alternative modeller kunne have lagt afgørelsen i hænderne på et uafhængigt domstolslignende organ.
Smidt ud og så genvalgt igen
Det, man må sige, er, at folkets vilje jo er det afgørende
Sune Klinge, forfatningslektor
Men selvom ordningen kan se problematisk ud i teorien, fungerer den i praksis. Det danske system bygger på høj tillid, lav korruption og politisk selvbegrænsning. Og det bliver bevist i 1983.
En uge efter dommen i Højesteret indstiller Udvalget til Prøvelse af Valgene, at Mogens Glistrup har mistet sin valgbarhed. Udvalget til Prøvelse af Valgene er det udvalg i Folketinget, der gennemgår hver kandidat for at sikre, at de lever op til valgbarhedskravene i Grundloven og valgloven.
Den 1. juli stemmer et stort flertal for. 128 stemmer for, 22 imod og Mogens Glistrups mandatet bortfalder.
Alligevel er sagen ikke slut. Grundloven siger nemlig intet om, hvor længe en politiker er udelukket.
Da der udskrives valg senere samme år, kan Mogens Glistrup igen opstilles. Det gør han og bliver valgt, selv om han sidder i fængsel. Først ved det nye Folketing tager politikerne igen stilling til hans valgbarhed og stemmer ham endnu en gang ud.
Ifølge Sune Klinge viser både Glistrup-sagen og senere sager, som Inger Støjbergs, hvor afgørende vælgernes rolle i sidste ende er.
– Det, man må sige, er, at folkets vilje jo er det afgørende.
Mogens Glistrup ender paradoksalt nok med at vende tilbage. I 1987 vurderer Folketinget, at han har udstået sin straf, og hans mandat bliver denne gang godkendt.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele historienom det danske valg under krigen kan du lytte til afsnittet her; § 33: Borgens uværdige skattesvindler, eller i din fortrukne podcastapp.
