Det er højsommer i Aalborg i 1988. EM i fodbold er lige forbi, skolerne er lukkede, og byens liv er rykket ud til vestbyens friluftsbad og de nordjyske strande. Men på baneterrænet ved Aalborg Banegård er der stadig nogen, der holder hjulene i gang.
Her går en mand, vi kalder Anders Hansen, fra frokoststuen ud i sommersolen. Han er svejsearbejder i DSB, og ansat som tjenestemand. Det giver ham løn, sikkerhed og udsigt til en attraktiv tjenestemandspension, men det betyder også, at ferien bliver lagt, når arbejdet tillader det, og ikke når det passer ham bedst.
På denne sommerdag får Anders en besked fra sin banemester: sporskiftet ude på linje 4 skal fikses. Arbejdet vil kræve tunge løft, mens han svejser, og Anders ved, at hans ryg ikke kan holde til det, så han nægter opgaven.
RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Det er sjældent nogen god idé at sige nej til en chef. For en tjenestemand kan det have endnu større konsekvenser.
Anders sagde nej til tjenestepligten
Anders’ nej til opgaven får hurtigt konsekvenser. Som tjenestemand er han underlagt et særligt sæt regler, der skal sikre, at statens funktioner altid bliver udført. Nægtelse af arbejde udløser et formaliseret system, som gør, at Anders bliver indkaldt til tjenesteforhør.
Alligevel ender den første sag relativt mildt. Efter behandlingen i DSB’s generaldirektorat slipper han med en alvorlig irettesættelse, blandt andet fordi hans tjenesteforhold ikke tidligere har givet anledning til kritik.
Men sagen fra sommeren 1988 bliver kun det første lod i en vægtskål, der senere kommer til at tippe helt.
For gennem 1990 forværres forholdet mellem Anders og hans overordnede, banemesteren Carsten. Anders mener, han har brug for en mobiltelefon til at tage opkald som tillidsmand, mens han arbejder på banen, men møder modstand fra chefen. Samtidig opstår der en påstand om, at Anders skulle have opfordret et eksternt svejsehold til at sætte arbejdstempoet ned.
Da han senere bliver indkaldt til afhøring om sagerne, møder han ikke op. Anders forklarer, at han havde andre arbejdsordre, han ikke måtte droppe.
Brevet på køkkenbordet
d. 8. april 1991 låse Anders døren op til familiens hjem i Vejgaard. I entreen ligger dagens post i en lille bunke på gulvet. Reklamer, medlemsblade, og nederst et brev fra DSB’s generaldirektorat.
Han sætter sig ved køkkenbordet, sprætter kuverten op og læser:
Dit fravær ved afhøring anser vi som erkendelse af alle tre sigtelser imod dig, og derfor ser vi os nødsaget til at afskedige dig med opsat pension.
For Anders er det et chok. Tjenestemandsansættelsen havde givet ham sikkerhed, ikke mindst i form af en pension, der efter 37 års tjeneste ville sikre ham rolig økonomi som 62-årig. Nu er der kun 12 år til det mål, og med ét er både stilling og fremtidig pension revet væk.
Da hans kone Marianne kommer hjem, læser han brevet op for hende. Hun går fra chok til vrede. Hvis afskedigelsen virkelig bygger på en udeblivelse fra en afhøring, som Anders mente, han ikke kunne forlade sit arbejde for at deltage i, vil hun ikke acceptere det.
Samme aften, mens kriminalprogrammet Uopklaret kører i baggrunden, sætter de sig ved familiens skrivemaskine og formulerer en klage over afgørelsen.
Klagen vokser siden til en tjenestemandssag hos Folketingets Ombudsmand og ender til sidst på trafikministerens bord. Undervejs samler Anders vidner blandt sine tidligere kolleger, som kan bekræfte, at banemesteren generelt var fjendtligt indstillet over for ham, blandt andet den dag, hvor Anders blev nægtet udlån af en mobiltelefon, selvom der faktisk var en ekstra.
Grundlovsbeskyttelse med høj pris
At sagen kan trækkes så langt op i systemet, hænger sammen med, at Anders ikke blot er en almindelig lønmodtager, men tjenestemand.
Grundlovens § 27 slår fast, at reglerne for ansættelse, afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes ved lov. De konkrete rammer ligger i tjenestemandsloven, hvor pligter og beskyttelse er tæt forbundet.
Grundlovens §27
Ordlyd: Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemænd uden at have indflydelseret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en højtidlig forsikring om at ville holde grundloven.
Stk. 2. Om afskedelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov.
Hvad betyder det i praksis?
- De konkrete vilkår for tjenestemænd – fx pligter, beskyttelse, pension og regler for fyring – står ikke i Grundloven, men i særlige love, blandt andet tjenestemandsloven.
- Tjenestemænd har skærpede pligter: de skal samvittighedsfuldt følge de regler, der gælder for deres stilling, og opføre sig værdigt både i og uden for tjenesten.
- Til gengæld er de særligt beskyttet: man kan ikke uden videre forflytte eller pensionere en tjenestemand mod vedkommendes vilje. Sker det, kan tjenestemanden kræve pension.
- Pensionsordningen er typisk livslang, og ægtefællen kan fortsætte med at modtage en del af pensionen, hvis tjenestemanden dør.
- Tjenestemænd er dyre og svære at fyre, hvilket er en væsentlig grund til, at staten i dag sjældnere ansætter på tjenestemandsvilkår. Nogle områder, blandt andet politiet, har dog stadig tjenestemænd, blandt andet fordi de ikke må strejke og dermed skal sikre, at centrale funktioner altid fungerer.
Lektor i forfatningsret, Sune Klinge, peger på, at ordningen både giver staten loyalitet og ansatte høj sikkerhed, men også gør tjenestemænd dyre og ufleksible:
– Staten ansætter i mindre grad i dag embedsfolk i tjenestemandsfunktioner, netop på grund af reglen i Grundlovens paragraf 27, og de ved lov vedtagende ganske betydelige regler om tjenestemænd, nemlig hvad der gælder for så vidt angår deres pensionsforhold og deres forflyttelser.
Som tjenestemand er man forpligtet til at udføre sine opgaver samvittighedsfuldt og opføre sig værdigt både i og uden for tjenesten. Til gengæld er man beskyttet mod at kunne flyttes eller pensioneres mod sin vilje, og hvis det sker, kan man kræve pension.
Pensionsordningen er samtidig særligt fordelagtig: den er livslang, og hvis tjenestemanden dør, fortsætter ægtefællen med at få en del af pensionen. Det gør tjenestemænd dyre for staten.
Det er en del af forklaringen på, at antallet af nye tjenestemænd er faldet markant, og at mange tidligere stillinger nu besættes på almindelige overenskomstvilkår. Men enkelte områder – som politiet – bruger stadig tjenestemandsansættelser, blandt andet fordi tjenestemænd her ikke må strejke. På den måde sikrer staten sig, at ordensmagten ikke kan lammes af konflikt.
Fire års kamp
Mens sagen kører gennem systemet, forsøger Anders at komme videre. Han finder et nyt job uden for tjenestemandsordningen og indstiller sig på, at den gamle sag langsomt vil glide i baggrunden. Men helt forsvinder den ikke.
Med jævne mellemrum bliver han kaldt ind i statsapparatet igen for at afgive forklaring. Han bruger fritid på at samle dokumentation og kollegaudsagn, som skal støtte hans påstand om, at fyringen har været urimelig.
I 1994 – fire år efter afskedigelsen – kommer afgørelsen endelig. En sommerdag, hvor han igen træder ind ad døren derhjemme, ligger der endnu et brev på bordet. Denne gang har Marianne allerede læst det og står ude ved grillen med to store bøffer klar.
Brevet er en fuld oprejsning. Beslutningen om at afskedige ham med opsat pension erklæres uberettiget. Anders får tilbudt ansættelse i staten igen, dog i en anden stilling end sin gamle. Og som erstatning for de tabte års pension overføres 340.000 kroner til hans konto.
Sagen ender altså godt for ham. Men den står også som et konkret eksempel på, hvor omfattende og langsommelig en proces det er at afskedige en tjenestemand, og hvorfor staten i dag i langt højere grad vælger mere fleksible ansættelsesformer.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcsten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil forstå hele sagen om Anders kan du lytte til afsnittet her; §27: En fejlagtig fyring
