I mørket på gården i Hammerum, 1853, vågner bonden Christen Jensen ved, at noget glohedt rammer tungen og løber ned i svælget. Søvnen forsvinder på et splitsekund. Han springer ud af sengen og hakker efter luft.
Han smager jern og spytter et fem centimeter langt, aflangt stykke metal ud. Blyet rammer gulvet med en tør klirren. Over for ham står hans hustru, Birgithe Knudsdatter, forfærdet.
Hvem har hældt smeltet bly i munden på ham? Og hvorfor?
Et forhør åbner for et motiv
Dagen efter bliver Birgithe Knudsdatter indkaldt til forhør på herregården Skophus. Herredsfoged Georg Flemming Tillisch spørger ind til hendes dag, hendes alibi og ikke mindst forholdet til naboen Jakob Tværmose. Birgithe afviser først anklagerne, men presset stiger.
RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Senere skifter hun forklaring. Hun tilstår, at hun om natten fandt en blykugle i skabet, smeltede den i en blikskål over ilden og hældte den i munden på den sovende mand.
I USA ser man ofte, at præsidenter bruger retten til at benåde politiske allierede eller familiemedlemmer
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Gerningsmanden var en kvinde.
Hun hævder, at hun handlede alene indtil ransagning hos Jakob Tværmose forbinder ham til sagen. Så bryder hun sammen: Motivet var kærlighed og et liv med naboen, hvis blot hun blev enkefrue.
Mistanken samler sig dermed om et komplot. Men Jakob Tværmose nægter.
Retten skal afgøre, hvem der bar ansvaret, og hvilken straf der følger.
§24: Benådning og amnesti
Når vi taler benådning i Danmark, lyder Grundlovens §24 som en rest fra en anden tid: Kongen kan benåde og give amnesti. Bestemmelsen står ordret som i 1849, men i dag er betydningen forankret i det parlamentariske system og ministeransvar.
– Paragraffen om benådning kan spores helt tilbage til den første grundlov i 1849. Dengang – og som man også ser i USA – var retten til at benåde en magt, der lå hos statsoverhovedet. Men i dag er det en rest fra enevældens tid. Det er ikke længere kongen, der reelt træffer beslutningen, men regeringen, siger Sune Klinge, lektor i forfatningsret.
I praksis er det regeringen – nærmere bestemt Justitsministeriet – der indstiller sager, og regenten underskriver efter kontrasignatur. Nutidens benådninger knytter sig typisk til helt særlige hensyn, bl.a. alvorlig sygdom eller alderdom, mens amnesti er en kollektiv ordning, hvor en hel kategori af handlinger eller personer fritages for straf – også i verserende sager.
– De eksempler, vi har i nyere tid, kunne være noget med frit lejde aktioner, altså eksempelvis hvis man ejer ulovlige våben. Så vil man i en frit lejde aktion kunne aflevere dem på den lokale politistation, uden risiko for at blive straffet efter våbenloven, siger Sune Klinge
I den politiske kultur sammenlignes ofte med USA, hvor statsoverhovedet traditionelt har en mere personlig benådningspraksis også i udløbet af embedets periode.
– USA ser man ofte, at præsidenter bruger retten til at benåde politiske allierede eller familiemedlemmer – især lige inden deres embedstid udløber. I Danmark er praksis anderledes. Her bruges benådning i dag typisk af humanitære grunde, for eksempel hvis en dømt person er alvorligt syg eller tæt på at dø, siger Sune Klinge
Grundlovens §24
Ordlyd: Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe
Betydning:
- Benådning: Individuel nåde i en konkret straffesag (f.eks. strafnedsættelse eller løsladelse). I praksis forberedes sagen i Justitsministeriet, regeringen indstiller, og regenten underskriver (kontrasignatur).
- Amnesti: Kollektiv ordning, hvor en kategori af handlinger/personer fritages for straf – gælder både dømte og verserende sager.
- Ministre dømt ved Rigsretten: Kan kun benådes, hvis et flertal i Folketinget samtykker.
Nutidig praksis: Benådning bruges bl.a. af hensyn til alderdom eller alvorlig sygdom og i særlige tiltag som “frit lejde”-aktioner, hvor ulovlige genstande kan afleveres uden straf. Den formelle “kongen kan benåde” afspejler, at regenten er et “gummistempel”: Regeringen træffer beslutningen, regenten skriver under.
Og for ministre dømt ved Rigsretten gælder en særlig spærring: Benådning kræver Folketingets samtykke.
Kongen er et gummistempel
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
– Et eksempel er sagen mod Inger Støjberg. Hun blev dømt ved Rigsretten, og sådan en dom kan kun ophæves eller benådes, hvis et flertal i Folketinget siger ja, siger han.
Dommens afgørelse
Efter halvandet års rettergang og over 30 retsmøder falder dommen i Herning.
Birgithe Knudsdatter dømmes for mordforsøg og får sit liv forbrudt – en dødsdom. Landsretten i Viborg stadfæster. Men i Højesteret ændres kursen: Skyld står ved magt, men samtlige dommere indstiller hende til benådning. Justitsministeren er enig, men peger på livsvarigt tugthusarbejde som mildeste mulige straf.
Statsrådsprotokollen 8. december 1855 noterer, at arrestantinden indstilles til benådning og at kongen bifalder indstillingen. Det er kontrasignaturen i funktion: Regeringen indstiller, regenten skriver under.
– Så allerede der ser man et udslag af parlamentarismen, at kongen er et gummistempel, siger Sune Klinge
I praksis følger afgørelsen tidens mønster: Kvinder benådes ofte fra dødsstraf til livsvarigt tugthus.
Birgithe Knudsdatter løslades ved benådning i 1867. Hun får – usædvanligt for tiden – et langt liv og dør som 81-årig i 1899, omgivet af børn, børnebørn og oldebørn. Hverken den forurettede mand Christen Jensen eller Jakob Tværmose er til stede; de er begge døde i en tidlig alder.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcsten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
