Connect with us

Hvad leder du efter?

RakkerReportRakkerReport

Videnskab

Derfor opsøger helt almindelige mennesker frivillig frygt

FORSKNIING. Jernstierne i Dolomitterne begyndte som livsfarlige militære transportveje. I dag bruges de af turister for sjov og adrenalin. Netop den frivillige frygt er blevet et centralt forskningsfelt, der kan sige noget grundlæggende om angst, regulering og menneskelig adfærd.

De står stadig i bjergsiderne i det nordlige Italien. Jerntrin, stålkabler og stiger boltet fast i næsten lodrette klippevægge. Under Første Verdenskrig blev disse jernstier anlagt for at flytte soldater og våben gennem Dolomitterne i Italien. Tusindvis døde af fald, kulde og laviner.

I dag er de samme ruter renoveret og kendt som Via Ferrata ruterne. Her klikker turister sig frivilligt fast og bevæger sig ud over hundredvis af meters frit fald i en kombination af vandring og klatring. Nogle af ruterne tilbyder meget teknisk krævende udfordringer med behov for udstyr som sele, hjelm og falddæmpe.

EN RAKKERPAK ORIGINAL: GYS

Gys er en podcastserie om frivillige menneskers møder med frygt også kaldet rekreativ frygt.

Hvorfor opsøger vi oplevelser, der gør os bange? Hvorfor kan frygt føles godt og kan gys faktisk styrke vores mentale sundhed?

Fra bålets spøgelseshistorier til bøger, biografmørke og spøgelseshuse følger vi, hvordan historier, film og andre slags gys kan blive til opdagelser, der både kilder og gør os klogere på os selv.

Få indblik i serien gennem denne artikelserie, eller lyt til podcasten her

Dette er ottende og sidste afsnit

Det kan se ekstremt ud. Men ifølge forskningen er det en misforståelse, at rekreativ frygt kun tiltrækker en lille gruppe spændingssøgere. Tidligere pegede psykologien på såkaldte “thrill seekers”, men billedet har i dag ændret sig markant.

-I dag tror jeg ikke, at man vil sige, at folk, der ser gyserfilm, er thrillseekers, siger lektor og meddirektører af Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet, Marc Malmdorf Andersen.

Der er sådan set ikke en bestemt personlighedstype, der forbruger frygt

Marc Malmdorf Andersen

Han peger på, at rekreativ frygt spænder vidt, fra gyserfilm og motorcykler til faldskærmsspring og offentlig tale. Det er mænd og kvinder, unge og ældre.

-Der er sådan set ikke en bestemt personlighedstype, der forbruger frygt, siger han

Til gengæld undersøger forskningen, om der er en sammenhæng mellem personlige bekymringer og den type gys, man vælger, men svaret er endnu åbent.

Når frygt bliver en øvelse

Ifølge Marc Malmdorf Andersen handler rekreativ frygt ikke om at slippe for frygten, men om at håndtere den. På en Via Ferrata tjekker man udstyret, tager én bevægelse ad gangen og lærer, at kroppen kan være i alarmberedskab uden at gå i stykker.

Når mennesker udsætter sig for rekreativ frygt, aktiveres kroppens alarmsystem: puls og åndedræt stiger, opmærksomheden skærpes, og stresshormoner frigives. Men i modsætning til reel fare er situationen afgrænset og forudsigelig. Man kan klikke sig ud af kablet, forlade biografen eller lukke bogen.

Det princip genfindes i alt fra gyserfilm til rutsjebaner.

Ifølge Marc Malmdorf Andersen giver det mulighed for at øve regulering af frygt. Kroppen lærer, at den kan være i alarmberedskab uden, at noget går galt. Frygten topper, aftager igen og efterlader en erfaring af kontrol.

Hypotesen er, at gentagne, moderate frygtoplevelser kan styrke menneskers evne til at håndtere ubehag, usikkerhed og angst, også uden for gysets rum. Men meget er endnu uafklaret og flere af sammenhængene mellem rekreativ frygt og skærpet kontrol er stadig under undersøgelse

-Der er virkelig mange spørgsmål her, som vi slet ikke aner, hvor vi sidder og gætter, siger Marc Malmdorf Andersen.

Gys som spejl

Gyset har samtidig altid afspejlet sin tid. Vampyrfortællinger talte til victorianske angste om smitte, 1950’ernes horror kredsede om radioaktivitet, senere kom generationskonflikter, medieret vold og økonomisk usikkerhed til.

Nogle fortællinger er tidsbundne, andre rammer noget mere grundlæggende, som angsten for at miste kontrol.

Det er derfor tydeligt for Marc Malmdorf Andersen, at gys ikke kun noget, man undgår, men en kontrolleret måde at øve sig i frygt på. Ikke for at blive helte, men for at finde ud af, hvad man gør, når det bliver ubehageligt.


SPONSORERET INDHOLD. Artiklen bygger på research og samtaler fra podcasten GYS, som er skrevet, researchet og tilrettelagt af Rakkerpak Productions Omar Ghali for Science Report i tæt samarbejde med Recreational Fear Lab. Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.

Er du nysgerrig på at lære mere om rekreativ frygt? Så kan du lytte til alle afsnit i podcastserien GYS lige her, eller i din fortrukne podcastapp.