I psykiatrien er det, patienten oplever, sjældent det samme som den underliggende årsag. Angst, tristhed eller uro kan være det, der fylder mest, men kan i virkeligheden være et epifænomen: noget, der følger med en psykisk tilstand uden at være selve lidelsen.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Hvis du gerne vil blive klogere på hjernens mange afkroge, så kan du lytte til fiktive personlige fortællinger udarbejdet gennem journalistisk research om alle WHO’s psykiske lidelser her.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller besøge Psykens hjemmeside.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Epifænomener adskiller sig fra symptomer ved ikke nødvendigvis at være en direkte del af sygdommen. Som når økonomisk ruin følger efter en manisk periode, eller skilsmisse og arbejdsløshed opstår som konsekvenser af et langvarigt alkoholmisbrug. Det er ikke sygdommen i sig selv, men noget, sygdommen trækker med sig.
– Angst er psykiatriens feber, om jeg så må sige, forklarer Bjørn Ebdrup og peger på, at angst kan være udtryk for vidt forskellige tilstande, fra stress og depression til psykose.
Derfor er det lægens opgave ikke blot at registrere symptomet, men at finde ud af, hvad det dækker over. Diagnoser bruges i høj grad som redskaber til at vælge den rigtige behandling, ikke som endegyldige sandheder.
Når flere lidelser griber ind i hinanden
Ofte er der ikke kun én forklaring. Komorbiditet; at flere psykiske lidelser optræder samtidig, er ifølge Bjørn Ebdrup mere reglen end undtagelsen.
Det mest sandsynlige er ikke altid det mest alvorlige
Bjørn Edbrup, psykiater og professor
Det kan skabe usikkerhed hos patienter, der oplever skiftende vurderinger, og det kræver løbende justeringer fra behandlernes side.
For at navigere i kompleksiteten bruger psykiatrien blandt andet et gammelt lægeprincip: Occams ragekniv. Målet er at finde den forklaring, der kan rumme flest symptomer på den mest enkle måde uden at overse det farligste.
– Det mest sandsynlige er ikke altid det mest alvorlige, siger han og understreger, at behandlingen ofte må prioritere det, der både er mest behandlingskrævende og mest risikabelt.
Samtidig spiller fysisk sygdom en langt større rolle, end mange forestiller sig. Psykiske lidelser hænger tæt sammen med somatiske sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom – både på grund af livsvilkår, medicin og fælles genetisk sårbarhed. Derfor må behandlingen ofte tage fat i flere bolde på én gang.
En ny teknologisk gråzone
Jeg vil gætte på, at den første, jeg møder med AI-afhængighed, vil formentlig have en psykiatrisk diagnose i forvejen
Bjørn Edbrup, psykiater og professor
Også ny teknologi udfordrer grænserne for, hvordan psykiske fænomener forstås. Kunstig intelligens fylder mere i menneskers hverdag, og nogle bruger allerede chatbots som fortrolige samtalepartnere eller uofficielle terapeuter.
Bjørn Ebdrup forventer ikke, at AI i sig selv skaber helt nye psykiske sygdomme. Men han ser teknologien som et nyt rum, hvor eksisterende sårbarheder kan komme til udtryk.
– Jeg vil gætte på, at den første, jeg møder med AI-afhængighed, vil formentlig have en psykiatrisk diagnose i forvejen, siger han.
AI kan ifølge ham være et nyttigt redskab – også for fagfolk – men kun hvis den bruges med omtanke. Tager man svarene som endegyldige sandheder, risikerer man at miste det kliniske overblik.
Fælles for epifænomener, komorbiditet og ny teknologi er én erkendelse: Psykisk sygdom kan sjældent forstås isoleret. Den flettes ind i livsomstændigheder, krop, relationer og samfund – og netop derfor er enkeltsymptomer sjældent hele forklaringen.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil blive klogere på epifænomener kan du lytte til afsnittet her
