Klokken er lidt i fire om eftermiddagen den 10. december 1930.
I Rigsdagssalen taler socialminister K.K. Steinke videre om den socialreform, der skal blive en hjørnesten i velfærdssamfundet. På tilhørerpladserne sidder arbejdsløse aktivister. Blandt dem Charles Nielsen. I lommen har han en revolver.
Efter timers venten rejser han sig. Han trækker våbnet, peger mod loftet og affyrer et skud. Pudset drysser ned fra panelerne, før en civilbetjent når ham og vælter ham omkuld. Aktionen er kort, dramatisk og planlagt. Men juridisk bliver den ikke det, man måske skulle tro.
EN RAKKERPAK ORGINIAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
For selv om handlingen retter sig direkte mod parlamentets arbejde, bliver Charles Nielsen ikke dømt efter Grundlovens §34 – den paragraf, der beskytter Folketingets ukrænkelighed. I stedet falder dommen efter straffelovens §137 for forstyrrelse af Folketingets arbejde, som giver 40 dages fængsel.
Du må meget gerne stå ude på pladsen foran Folketinget og råbe og demonstrere. Men du skal ikke gå ind og ødelægge selve lovgivningshandlingen
Sune Klinge, forfatningslektor
Ifølge forfatningslektor Sune Klinge er det helt i tråd med praksis.
– Overtrædelsen af Grundlovens paragraf 34 har vi ikke eksempler på, altså på et selvstændigt grundlag. Bedømmelsen ender i straffelovens system, og dermed er det ultimativt domstolene, der tager stilling til det.
Paragraf §34 er altså ikke et redskab, man normalt dømmer efter. Den fungerer snarere som et principielt værn.
– Formålet er at sikre, at de folkevalgte kan sige og gøre, hvad de vil, uden at være bange for deres sikkerhed eller frihed. Også hvis man forestiller sig, at regeringen eller andre magter ville angribe Folketinget, forklarer Sune Klinge.
Netop derfor rammer Charles Nielsens handling i en gråzone. Han overskrider klart grænsen for ytringsfrihed ved at tage våben med ind i salen, men ikke i et omfang, der juridisk vurderes som et angreb på Folketingets frihed eller sikkerhed i Grundlovens forstand.
– Du må meget gerne stå ude på pladsen foran Folketinget og råbe og demonstrere. Men du skal ikke gå ind og ødelægge selve lovgivningshandlingen, siger Sune Klinge.
Skuddet i 1930 bliver dermed et historisk eksempel på, hvordan demokratiet både tåler protest og sætter en klar grænse, når den foregår inde i selve hjertet af magten.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele historienom det danske valg under krigen kan du lytte til afsnittet her; §34: Revolvermanden i folketingssalen, eller i din fortrukne podcastapp.
