Det er sent på eftermiddagen den 6. september 1886.
Brønderslev marked summer af liv. I de mange værtshustelte bliver der drukket, snakket, sunget og diskuteret. Midt i det hele står Lars Christensen, kendt som Ilder-Lars, med en øl i hånden. Stemningen er høj, men luften tæt.
Grundlovens paragraf 23 løser jo det problem, der måtte være, hvis vi havde brug for en lov, men Folketinget ikke ville kunne samles
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Et par borde længere henne bryder to bønderkarle ud i skænderi, og snart vælter borde og flasker, mens kropigen løber efter hjælp.
Hun vender tilbage – ikke med sognefogeden, men med to gendarmer.
De er en del af det “alternative politi”, regeringen har sendt ud i landet under en midlertidig lov – den såkaldte Gendarmlov, indført af konseilspræsident Estrup. Det var en af flere provisoriske love, udstedt uden Folketingets samtykke.
Gendarmerne forsøger at skabe ro, men deres tilstedeværelse gør det modsatte.
– “Slip ham, Estrups lakaj!” råber Ilder-Lars, da gendarmerne griber fat i en af de kæmpende karle. Ordene breder sig som ringe i vandet gennem teltet. På få minutter udvikler værtshusslagsmålet sig til en kamp mellem markedsgæster og ordensmagten. Sabler trækkes. Folk kaster sig frem. Vreden mod regeringen og dens politi eksploderer midt på markedspladsen.
RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Paragraffen der gav regeringen frihed til at handle
Optøjerne i Brønderslev kan ikke forstås uden Grundlovens paragraf 23. Den giver regeringen (oprindeligt kongen) mulighed for at udstede foreløbige love, når Folketinget ikke kan samles.
Som lektor i forfatningsret Sune Klinge forklarer:
– Grundlovens paragraf 23 løser jo det problem, der måtte være, hvis vi havde brug for en lov, men Folketinget ikke ville kunne samles.
Men i 1880’erne bliver bestemmelsen brugt langt mere vidtgående. Estrup-regeringen står i opposition til et Folketing, hvor Venstre har massivt flertal, og regeringen benytter paragraf 23 til at styre landet uden parlamentarisk opbakning. Midlertidige love – fra finanslove til forbud mod rifler og skytteforeninger – bliver vedtaget uden Folketingets godkendelse.
Lektor i forfatningsret Sune Klinge uddyber den udvikling, der siden har ændret paragraf 23:
– Efter formuleringen i 1866-grundloven kunne regeringen udstede foreløbige love, når rigsdagen ikke var samlet. Men i 1915 strammede man sproget. Nu står der, at det kun gælder, når Folketinget ikke kan samles – og at lovene skal forelægges til godkendelse eller forkastelse.
Gendarmslaget på Brønderslev marked
Med det historiske bagtæppe, hvor bestemmelsen tidligere er blevet misbrugt, er det nok ikke en paragraf, man har lyst til at bruge igen
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Tilbage på markedspladsen i 1886 er stemningen kaotisk.
Gendarmerne, overmandet og presset, trækker sig tilbage. Sognefogeden forsøger at dæmpe uroen, og natten ender stille – men kun for en stund. For i dagene efter indfører myndighederne forsamlingsforbud, lukker værtshuse tidligt og indsætter op mod 70 gendarmer i Brønderslev. Byen ligner en belejret zone.
Mange lokale mænd bliver arresteret. Ilder-Lars slipper dog fri – ikke fordi han bliver frikendt, men fordi der ganske enkelt ikke er plads i arresthusene.
– Nej ål pladser war så optå, dæ war kun hønshust tebag, å dæ vill di pinde intj ha illeri ej! fortæller han, da han vender hjem. På nudansk: “Nej, alle pladserne var optaget – der var kun hønsehuset tilbage, og det ville de ikke have ildere i.”
For mange andre endte gendarmslaget anderledes. Op mod 28 mænd blev fængslet i ugerne efter optøjerne.
Fra provinser til parlamentarisme
Gendarmslaget blev et symbol på den folkelige vrede mod Estrups regering og dens brug af provisoriske love. Det var en tid, hvor regeringen og kongen med næb og kløer forsøgte at holde Venstre fra magten, selv om partiet havde stort flertal i Folketinget. Først i 1901, med systemskiftet og Venstres valgsejr, får Danmark det parlamentariske princip, vi kender i dag: at en regering skal have støtte fra Folketingets flertal.
GRUNDLOVENS §23
Ordlyd (2024):
I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når Folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter Folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.
Betyder:
Paragraf 23 gør det muligt for regeringen at udstede midlertidige love, hvis Folketinget ikke kan mødes – fx i en nødsituation. Disse love må ikke bryde med grundloven og skal hurtigst muligt forelægges Folketinget, som enten kan godkende eller forkaste dem.
Historisk betydning:
I slutningen af 1800-tallet brugte Estrup-regeringen paragraf 23 til at regere uden om Folketingets flertal. Efter grundlovsændringen i 1915 blev ordlyden strammet, så bestemmelsen ikke længere kunne misbruges
Den udvikling – sammen med modernisering og hurtigere transport – gjorde paragraf 23 overflødig. Som Sune Klinge formulerer det:
– Paragraf 23’s reelle betydning i folkestyret i dag er meget begrænset. Folketinget kan altid træde sammen, og derfor mister bestemmelsen sin betydning.
Han tilføjer, at historien stadig kaster en skygge:
– Med det historiske bagtæppe, hvor bestemmelsen tidligere er blevet misbrugt, er det nok ikke en paragraf, man har lyst til at bruge igen.
