Connect with us

Hvad leder du efter?

RakkerReportRakkerReport

Samfund

Da statsministeren sagde “der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”

Tamilsagen blev et af de første store politiske dramaer i dansk tv-historie. Samtidig satte den fokus på Folketingets formandspost , en rolle, der udspringer af Grundlovens §35.

En sen aften sidder et helt almindeligt dansk par foran fjernsynet. Klokken er 22.32, og nyhedsmagasinet TV-Aktuelt er netop begyndt. På skærmen står statsminister Poul Schlüter på Folketingets talerstol.

Parret følger spændt med. Sagen handler om behandlingen af familiesammenføringssager for tamilske flygtninge – en sag, der i årevis har udviklet sig til et politisk stormvejr.

EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN

LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.

Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast

Pludselig falder de ord, som senere bliver stående i dansk politisk historie:

Den foreliggende sag er belyst tilstrækkeligt, og ansvaret var regeringens og justitsministeren. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

Sætningen bliver senere kendt som gulvtæppetalen. Og selv om statsministeren forsøger at lukke sagen, bliver den i stedet begyndelsen på et af de mest dramatiske forløb i nyere dansk politik.

En sag, der rullede gennem årene

Folketinget skal mødes efter et valg, og så vælges der en formand og en næstformand

Sune Klinge, lektor i forfatningsret

Tamilsagen begyndte i slutningen af 1980’erne. På Sri Lanka rasede en borgerkrig, og i 1986 kom omkring 3.000 flygtninge til Danmark. Ifølge udlændingeloven fra 1983 havde flygtninge ret til familiesammenføring.

Men behandlingen af ansøgningerne trak ud i årevis. Klager til Folketingets Ombudsmand førte til kritik af de lange sagsbehandlingstider, og til sidst til en politisk krise.

I 1993 fremlagde den såkaldte Tamilrapport sine konklusioner. Kort efter indkaldte Poul Schlüter til et pressemøde.

Statsministeren stod foran en sal fyldt med journalister og forklarede, at han næste dag ville tage til Amalienborg og indgive sin afskedsbegæring.

En regering gik af. Og sagen var stadig ikke slut.

Folketingets formand midt i stormen

Samtidig blev Folketingets formandspost en central del af dramaet.

Den tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen var blevet valgt til formand for Folketinget, men måtte gå af efter blot ni måneder, da Tamilsagen fortsatte med at udvikle sig.

Ifølge lektor i forfatningsret Sune Klinge er selve grundlovsbestemmelsen bag posten ganske kort.

– Bestemmelsen har jo ikke så meget krudt i sig. Det er noget med, at Folketinget skal mødes efter et valg, og så vælges der en formand og en næstformand, siger han.

Grundlovens §35

Ordlyd:
Nyvalgt Folketing træder sammen kl. 12, den 12. søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt det til møde forinden. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes Folketinget ved valg af formand og næstformand.

Hvad betyder det?
Bestemmelsen fastlægger, hvornår et nyvalgt Folketing samles første gang efter et valg. Den slår også fast, at Folketinget straks derefter vælger en formand og næstformand, som skal lede arbejdet i Folketinget. De mere detaljerede regler for valget af formand findes i Folketingets forretningsorden.

Han peger samtidig på, at de konkrete regler ikke står i selve grundloven.

– De nærmere regler for grundlovens paragraf 35 finder vi jo også i Folketingets forretningsorden, som uddyber de her lidt mere brødfattige bestemmelser i grundloven, siger Sune Klinge.

Normalt bliver partierne enige om, hvem der skal være Folketingets formand. Men i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne opstod der kampvalg om posten – blandt andet da Erik Ninn-Hansen vandt over tidligere statsminister Anker Jørgensen.

Dommen faldt i 1995

Først i juni 1995 kom det sidste punktum i sagen.

Rigsretten fandt Erik Ninn-Hansen skyldig i at have tilsidesat sine pligter som justitsminister ved bevidst at have sat behandlingen af en række familiesammenføringssager i bero mellem 1987 og 1989.

Straffen blev fire måneders betinget fængsel.

Dermed endte en politisk sag, der havde rystet både regering, Folketing og offentlighed – og som millioner af danskere havde fulgt direkte på tv.


SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.

Hvis du vil høre hele historien Tamilesagen kan du lytte til afsnittet her; § 35: TV-transmitteret fald fra tinderne, eller i din fortrukne podcastapp.