For Carolina Kaderkova-Hansen begyndte alt med en nagende tvivl, som mange kvinder kan genkende: Er jeg “rigtig” nok, når jeg er nøgen over for et andet menneske? Hun beskriver, hvordan hun gennem årene udviklede et anstrengt forhold til sin egen krop og særligt sit underliv.
Tankerne fyldte: Hvordan skulle hun være som seksuel partner? Hvordan skulle hun præstere i sengen? Og ikke mindst – så helt konkret som noget kan være – om hendes underliv så “rigtigt” ud.
De konstante overvejelser satte sig i kroppen. Hovedpine, spændinger, nedsat lyst, øget pres. Hun oplevede, hvordan usikkerhed langsomt blev til en fysisk byrde, der påvirkede både hendes selvopfattelse og hendes relationer.
– Alle de her ting skaber jo ligesom et ret indviklet, kompliceret forhold til kroppen. Fordi at alle vores tanker har en eller anden måde at sætte sig på fysisk, siger hun og peger på, at selv små bekymringer kan vokse sig store, når de ikke bliver delt.
Ud af den erfaring voksede Yooni: et kreativt, sexpositivt og kropspositivt univers, som Carolina Kaderkova-Hansen selv kalder et læringsrum for kvinder og deres kønsorganer.
RAKKERPAK ORIGINAL: SJASK
SJASK er en podcast, hvor vi taler om sex helt explicit.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie og læs med, når vi taler om de intime, våde, saftige og sjaskede emner for at blive klogere på os selv og hinanden
Du kan også lytte til podcasten her eller på Spotify.
Podcasten er en Rakkerpak Original af Mathilde Carlsen
– Jeg tror på, at rigtig mange kvinder render rundt med rigtig meget usikkerhed og skam, og min filosofi er, at en stor del af det kommer fra uvidenhed. Så Yooni er for mig også et rigtig stort læringsrum, fortæller hun.
Jeg synes oprigtigt, at det er vigtigt at vise hverdagsfisser
Carolina Kaderkova-Hansen, Yooni
For Carolina hænger skam og tavshed tæt sammen. Hun undrer sig over, hvorfor det er lettere at tale om alt muligt andet end det, der faktisk fylder.
– Altså, hvor fucking svært behøver det at være at være kvinde og dele sine følelser? På trods af, at vi render rundt og jabber hele dagen, hvis vi er sammen med andre kvinder. Hvorfor er der nogle ting, som er okay at snakke om og andre ting, som virkelig giver mening at dele. Hvorfor snakker vi ikke om det?
Netop det spørgsmål forsøger Yooni at svare på med gips, kreativitet og humor som værktøj.
En gipsafstøbning som spejl og frigørelse
Kernen i Yooni er Carolinas DIY-kits, hvor man derhjemme kan lave en afstøbning af sit eget køn; “clone your yooni”.
Materialerne er valgt med både sikkerhed og detaljer for øje, fortæller hun. Den elastiske masse er den samme, som tandlæger bruger til at støbe tænder med, og afstøbningen laves i gips.
Jeg kalder det lidt, at jeg var inficeret med pikpanik
Carolina Kaderkova-Hansen, Yooni
– Jeg bruger gips, fordi det bare giver vanvittige detaljer. Du kan se, hvis du har en bums på fissen. Du kan se, hvis du lige har kuldegysninger. Det er så detaljeret.
For Carolina er detaljegraden ikke bare en gimmick, men en nøgle til at lære sin egen anatomi at kende på en ny måde.
– Det er også med til at skabe den anatomiske læring omkring en selv. Fordi man virkelig får set sig selv, som andre ser en. Når du får en afstøbning af dig selv, for det første, så ser du dig selv mere objektivt, fordi at dine følelser og dine tanker, de er inde i kroppen, ikke i et fysisk objekt, som det her jo faktisk er. Og det andet er, at du meget neutralt kan se dig selv fra andres perspektiv, andres vinkel. Det for mig er en form for frigørelse.
På sin profil deler hun billeder af afstøbninger, både dem, hun selv laver, og dem, andre sender ind for at vise spændvidden i, hvordan en vulva faktisk kan se ud.
Målet er at vise “hverdagsfisser”, som hun kalder dem, noget helt andet end de ensartede billeder, mange ellers møder i porno eller anatomibøger.
– Jeg synes oprigtigt, at det er vigtigt at vise hverdagsfisser. Specielt for hetero kvinder. For ellers render vi rundt og har partnere og kærester, som ved mere om fisser, end vi selv gør, på trods af, at vi render rundt med en 24-7.
Pikpanik, lyst og det umulige præstationspres
Yooni blev født ud af Carolinas egen kamp med lysten.
Grunden til, at min partner hele tiden har lyst, er fordi, at hans testosteroncyklus har en cyklus på 24 timer. Min er på 30 dage
Carolina Kaderkova-Hansen, Yooni
– Men jeg har rendt rundt med så fucking mange andre issues i hovedet. (…) Jeg tror, at i den kultur, vi har lige i øjeblikket, at der er et stort fokus på udseende, på måden, vi stiller op for hinanden på, og måden, vi er i intime forhold, eller måden, vi burde eller skal være.
For hende blev sex til en præstation, der startede lang tid før selve mødet.
– Jeg kalder det lidt, at jeg var inficeret med pikpanik. Pikpanikken har ikke forladt mig endnu, men vi arbejder på det.
Hun beskriver, hvordan hun kunne bruge 6–8 timer på at bekymre sig om, hvorvidt hun nu skulle have sex med sin partner senere, og om hun overhovedet havde lyst.
– Hvis jeg ikke har lyst, for det kan jeg mærke, at jeg ikke har. Hvordan skal jeg afvise? Hvordan kommer jeg ud af det her? På det her tidspunkt er vi 6-8 timer, inden vi overhovedet har aftalt, hvor vi skal mødes.
Samtidig oplevede hun et kæmpe misforhold mellem, hvor hurtigt hun og en mandlig partner kunne blive “klar”. Hun beskriver hvordan mænd kan være mentalt og fysisk klar til se på et minut, hvor det for kvinder tager omkring 20 minutter.
For Carolina var det en “wow-effekt” at opdage, at biologien trækker i hver sin retning.
– Grunden til, at min partner hele tiden har lyst, er fordi, at hans testosteronniveau har en cyklus på 24 timer. Og mit er på 30 dage.
Hun beskriver, hvordan hendes egen lyst svinger over en måned: power og “party in my pants” omkring ægløsning og få dage senere total lukket land.
For Carolina er viden netop en modsats til skam: Når man forstår både anatomi, hormoncyklus og forskellen på egen og partnerens tempo, bliver det nemmere at slippe følelsen af at være forkert.
Når en gipsfisse åbner for samtalen
For Carolina handler Yooni i sidste ende mindre om produktet og mere om, hvad det sætter i gang. Ved at samles om en gipsafstøbning af en vulva kan man tale om noget, der ellers føles for sårbart.
Der står en en fisse, så må vi jo tale om fissen
Carolina Kaderkova-Hansen, Yooni
– Det handler ikke lige nu om hinanden og alt muligt, det handler om objektet. Så lige nu kan vi bare mødes omkring objektet og åbne en samtale, fordi det er det, objektet giver os. Der står en en fisse, så må vi jo tale om fissen.
Pointen er også at undgå, at nogen føler sig angrebet.
– Hvis du føler, at det er dig, der er problemet, så går du også i forsvarsposition. Men hvis vi leger og laver noget, centreret omkring humor, nysgerrighed og åbenhed, så er filosofien, at vi ikke går ind i det i forsvarsmødet.
Sådan kan en gipsafstøbning blive en vej til at være nøgen, uden at det nødvendigvis skal handle om sex. Fordi nogle gange, er det netop sexen der kan svær svær, forklarer Carolina.
En besked på hendes telefon viser, hvordan det kan se ud i praksis. En kvinde, der først har set hendes “fissmuseum” og senere købt et kit, skriver, at afstøbningerne har påvirket hende dybt.
– Jeg synes virkelig, at de smukke afstøbninger, du deler og laver, har gjort, at jeg er blevet gladere og mere selvsikker på mit underliv. Så meget end da jeg vil hænge min egen afstøbning op på badeværelset. Jeg har også ofte vist din profil til veninder, som nævner, at de er usikre, hvilket også hjælper dem, står der i beskeden.
For Carolina er det præcis dér, Yooni giver mening: når én kvinde bliver lidt mindre usikker på sit underliv og tager den følelse med sig ud i verden.
