Tribunen koger. Trommerne dundrer, og jeg kan mærke rytmen i hele kroppen. Der er også kaos i mit hoved. Fansenes skrig, vores råb og kampsange, lydene fra banen, mine tanker
Albert beskriver, hvordan det føles at stå på stemningstribunen med klubbens enorme flag i hænderne. For ham er det ikke bare fodbold – det er et spørgsmål om at høre til. Hver svingning med flaget er som et elektrisk stød af energi, der giver ham følelsen af at være vigtig, at være en del af noget større.
Men samtidig er det, som om hans hjerne aldrig finder ro. ADHD gør, at tankerne kører i højeste gear, og selv i øjeblikket, hvor han oplever intens fokus, føles det, som om fem forskellige kampsange spiller i hovedet på samme tid.
PODCASTSERIE: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært, kan du kontakte psykiatrifonden.dk – Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag, året rundt.
– Hvordan skal jeg få flaget til at passe ind i rytmen? Hvor skal jeg svinge det næste gang? tænker han febrilsk, mens musklerne skriger af anstrengelse.
Dopaminens fængsel
ADHD er en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, der hænger tæt sammen med ubalancer i hjernens kemi. Særligt dopamin spiller en central rolle. Det er hjernens belønningsstof – det, der hjælper os med at holde fokus og styre impulser.
Hos personer med ADHD fungerer dopaminsystemet anderledes. Belønninger mærkes ikke lige så stærkt, og derfor bliver jagten på hurtige kicks en konstant drivkraft. Når Albert står midt i stadionbrølet, er han badet i dopamin, men også fanget i et system, hvor filteret mellem tanke og handling er tyndt.
Han kan ikke altid skelne mellem fight-or-flight. Den mindste impuls kan få ham til at handle. Som da en ældre fan rækker ham en lille pose med hvidt pulver og lokker:
–Trust me, bro. Den her gi’r dig power.
Albert når knap nok at tænke, før han tager imod. Og straks forstærkes følelsen af uovervindelighed. Flaget bliver svinget endnu vildere, stadion føles som et univers, han har fuld kontrol over – selvom kontrollen reelt er ved at glide ham af hænde.
Når impulser bliver til konsekvenser
Efter kampen flytter festen videre til en bodega. Her sidder Albert stadig pumpet af energi og dopamin. Jonas, ham med pulveret, klapper ham på skulderen og tilbyder ham en plads i hierarkiet: måske en udebanetur, måske en ”hånd” til at bære poser. Albert mærker, hvordan impulsen blusser. Han siger ja, selvom han godt ved, hvad poserne sandsynligvis indeholder.
Da rivaliserende fans senere dukker op i baren, bobler det igen over. ”Holdet er mit liv, okay? Du aner ikke en skid om det her,” råber han, mens hænderne knuger om en ølflaske.
I det næste øjeblik eksploderer hans krop i et raseri, han ikke kan kontrollere. Flasken flyver, slagene falder, og pludselig står politiet i lokalet. Midt i tumulten rammer han også en betjent.
Det er ADHD’ens impulsivitet i sin mest destruktive form: ingen pause mellem følelse og handling, ingen filter til at stoppe ham.
En diagnose i udvikling
ADHD blev tidligere kaldt DAMP i Skandinavien og forbandt man med både opmærksomheds- og motoriske vanskeligheder. I dag er diagnosen skarpere og knyttet til de tre kerneområder: uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
HVAD ER ADHD?
Historisk set har ADHD haft andre betegnelser her i Skandinavien. I 1980’erne og 1990’erne brugte man især i Sverige og Danmark termen DAMP – en forkortelse for Deficits in Attention, Motor Control, and Perception. DAMP dækkede ikke kun opmærksomhedsproblemer, men også motoriske vanskeligheder. Men efterhånden som forskningen skred frem, stod det klart, at ADHD bedre beskriver de kerneproblemer, der handler om opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Samtidig blev diagnosen skarpere, fordi forskere kunne kortlægge de biologiske og neurokognitive forskelle bag lidelsen.
Når det gælder behandling, er der ingen “one-size-fits-all.”. Det vigtigste er at skabe struktur – og at lave systemer til at holde strukturen (som at skabe overblik over hverdagens rutiner og fx. at sætte mobilen til at huske på aftaler). Mange patienter får også medicin.
De mest almindelige lægemidler – som methylphenidat (Ritalin) og amfetaminbaserede præparater – øger dopamin i hjernen. Det tyder på, at det hjælper med at forbedre fokus, dæmpe impulsivitet og stabilisere humøret. Men der er ikke evidens for at det virker.
Nyere forskning peger på, at det nok mere er fordi, man nu skelner ml ADHD og ADD – H’et – der altså står for HYPER – er muligvis bare et symptom på noget som (måske flest drenge) udvikler som resultat af opmærskomshedsforstyrrelsen. En gang jokede man ligefrem med diagnosen og kaldte ADHD for “Alle Drenge Har Det.” Nu om dage er der en gevaldig stigning i diagnosticeringen af ADHD. Psykiatere taler ligefrem om en ADHD-krise.
Behandling består ofte af struktur i hverdagen og medicin som Ritalin eller amfetaminbaserede præparater, der øger dopamin i hjernen. Men virkningen afhænger af regelmæssighed – og Albert tager ikke altid sin medicin. Nogle gange glemmer han den, andre gange dropper han den bevidst. På stadion blander han den endda med stoffer, og det bliver fatalt.
For vold mod tjenestemand i funktion får han en dom og anbringes på en sikret ungdomsinstitution.
Et glimt af håb
Fra institutionen skriver Albert et brev til sine forældre:
Kære far og mor, det går godt herinde. Jeg er kommet på køkkenholdet – i går lavede jeg tiramisu til hele gangen … Jeg er pisse ked af, at jeg har gjort jer ondt. Når jeg kommer ud herfra, så vil jeg lægge mit liv helt om og starte på kokkeskolen igen. Og så er det helt slut med alt det ballade. Kærlig hilsen Albert.
Brevet vidner om anger – men også om viljen til forandring. For selv om ADHD kan gøre livet til en kamp, viser Alberts historie, at der bag de voldsomme handlinger stadig findes en ung dreng, der længes efter stabilitet, kærlighed og et nyt kapitel.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Dorte Palle. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv har brug for hjælp, kan du f.eks. kontakte psykiatrifonden.dk, hvor du kan ringe, chatte eller skrive anonymt – hver dag, året rundt.
