Det danske kongehus har haft et år, der på overfladen ligner en stabil sejr på hjemmebanen: statsbesøg, høj aktivitet og en kongelig maskine, der kører mere stramt end før. Alligevel har årets royale fortælling også peget på en større ændring: Kongehuset er begyndt at spille en tydeligere rolle i de store internationale dagsordener, og det skaber både ros og nye forventninger.
De er sluppet afsted med at flytte grænsen for, hvad man kan tale om, når man er royal
Jannek K. Sommer, ekspert i royal branding ved SDU
Kongehusekspert Jakob Steen Olsen opsummerer året som en vellykket færdiggørelse af en plan, der har ligget klar længe.
-Hvis man skulle sætte sådan en overskrift henover det, så vil jeg sige, at konsolidering er fuldbragt, siger Jakob Steen Olsen.
Han peger blandt andet på, at kongehuset har ændret sammensætningen af nytårskurerne for at komme tættere på “det demokratiske Danmark, som det ser ud nu”, og kalder det en slags “demokratisering” af traditionen.
-Der er kommet knogjern på folkshandskerne
Den mest markante bevægelse i år handler dog ikke om gallamiddage, men om tone og indhold i kongehusets profil. Ifølge Jannek K. Sommer, ekspert i royal branding ved SDU, har kongehuset skærpet sin politiske markering.
Alt det, der handler om krudt og kugler, det er rykket op på dagsordenen
Jakob Steen Olsen, kongehusekspert
-Det er en særdeles interessant drejning. Kongehuset har skærpet deres politiske profil. Der er kommet knogjern på folkshandskerne, siger Jannek K. Sommer.
Han vurderer, at Konge Frederik især har formået at udnytte kongehusets “soft power muskler” og blande sig i – eller i hvert fald blive en faktor i – store spørgsmål, herunder Grønland og den internationale konfliktretorik.
-De er sluppet afsted med at flytte grænsen for, hvad man kan tale om, når man er royal, siger Jannek K. Sommer.
Jakob Steen Olsen mener, at den udvikling hænger sammen med et længere projekt, som Konge Frederik og Dronning Mary tog med sig fra tiden som kronprinspar: at legitimere rollen ved at være “til nytte”.
-Det slår os igennem nu i forhold til det udenrigspolitiske. Alt det, der handler om krudt og kugler, det er rykket op på dagsordenen.
Grønland, symboler og billedkrig
Årets mest dramatiske eksempel bliver beskrevet som et forløb, hvor kongehuset både bruger sprog, symboler og tilstedeværelse strategisk.
Jakob Steen Olsen fremhæver, at Konge Frederik i sin første nytårstale lagde ud med en markering af rigsfællesskabet: “vi hører sammen,” sagde Konge Frederik ifølge Jakob Steen Olsen “om os og grønlænderne.”
Kom nu på banen, jeg synes, I skylder os det
Jakob Steen Olsen, kongehusekspert
Senere, da situationen tilspidsede sig, beskriver Jakob Steen Olsen et handlingsrum, hvor kongen ikke skulle levere politik, men nærvær.
-Han skulle bare være der. Det var en billedkrig, siger Jakob Steen Olsen.
Han beskriver, hvorfor den rolle var effektiv:
-Det bedste er jo, at vi kunne sende ham afsted, uden at fornærme nogen, for han måtte ikke sige noget. Og netop det at kunne være til stede uden at provokere nogen, bliver af ham fremstillet som kongehusets særlige styrke i en fastlåst situation.
Årets største kritikpunkter
Samtidig med rosen for det strategiske greb, vokser en anden diskussion i løbet af året: om Kong Frederik og dronning Mary kommunikerer for kontrolleret og for lidt direkte.
Jakob Steen Olsen mener, at det bliver et problem, hvis kongehuset primært møder offentligheden gennem iscenesatte klip, mens egentlige interviews udebliver.
-Jeg taler selvfølgelig i en kontekst, der handler om, at de stadigvæk ikke, selvom vi snart nærmer os to år fra tronbestigelsen, har givet noget, der mener om et sammenhængende interview, siger Jakob Steen Olsen.
Han afviser, at ønsket handler om at få privatliv udleveret, men efterlyser mere refleksion fra kongeparret om rollen og arbejdet:
-Frederik og Mary, hvor er I henne? Hvorfor det er det enten eller? Kom nu på banen, jeg synes, I skylder os det, siger Jakob Steen Olsen.
Og han peger på, at perfektion kan blive en belastning i sig selv:
-Vi kan være enige om, at Mary gør alting fuldstændig perfekt, men det perfekte er kedeligt. Vi vil gerne kunne mærke hende en lille bit smule mere, siger Jakob Steen Olsen.
Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her, hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder
