På et støvet trælager nær Düsseldorf sidder en 16-årig dreng og keder sig. Han burde holde styr på virksomhedens regnskaber, men i stedet eksperimenterer han med et børne-kemisæt, der sender en brændt lugt gennem hele bygningen.
Den unge lærling hedder Emil Fischer, og hans forsøg med at jage kemiske mysterier skal snart føre ham langt væk fra tømmerlageret og hele vejen til Stockholm, hvor han i 1902 modtager Nobelprisen i kemi.
RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Dette er andet afsnit.
Men inden da skal han både gå en uforstående familie i møde, opdage et giftigt stof og betale en høj personlig pris for sin nysgerrighed.
Den dårlige lærling i Düsseldorf
I 1869 er Emil Fischer den elendigste lærling, firmaet nogensinde har haft. Hans svoger, der ejer trælasten, opgiver ham hurtigt:
– Den dreng bliver aldrig til noget!
Faren håber ellers, at sønnen vil tage over i familievirksomheden. Men da Emil Fischer gang på gang fejler i arbejdet, får han en dom, der skal vise sig at blive hans redning:
– Du er simpelthen for dum til at blive købmand, min dreng. Det er nok bedst for alle, hvis du tager på universitetet i stedet for.
Det gør han. Og netop her begynder den rejse, der ændrer videnskaben.
Et guligt stof med søde hemmeligheder
I 1875 står den nu 23-årige Emil Fischer i et laboratorium i Strasbourg. Han arbejder under den berømte kemiker Adolf von Baeyer, da han støder på en tyktflydende, gullig væske: phenylhydrazin.
Han leder egentlig efter noget andet, men stoffet viser sig at være nøglen til at forstå sukkerets gåder. Hvorfor opfører glukose og fruktose sig forskelligt, selvom de består af de samme grundstoffer?
Ved at lade phenylhydrazin reagere med sukkerstoffer opdager Fischer, at der dannes særlige krystaller – såkaldte osazoner – som afslører sukkerarternes struktur. For første gang kan kemikere se, hvordan atomerne i sukker “drejer” i rummet.
Det bliver starten på en revolution inden for organisk kemi.
Mellem videnskab og forgiftning
Emil Fischers opdagelse gør ham berømt, og snart bliver han tilbudt et prestigefyldt job hos den spirende kemigigant BASF. Men han afslår. Han vælger universitetet og forskningen frem for industrien, fordi det “faldt ham mere sympatisk”.
Her fortsætter han sine eksperimenter. Han udvikler Fischer-projektionen, en metode til at tegne molekyler, som stadig bruges i dag, og han skaber syntetisk koffein og kakaoens nydelsesstof theobromin.
Men der er en mørk side af hans forskning: phenylhydrazin er giftigt. Dets dampe angriber blod og lever, og efter årtier i laboratoriet bliver Emil Fischer selv forgiftet. Han lider af mavesmerter, søvnløshed og udmattelse, og må til sidst flytte ud på landet for at komme væk fra dampene.
En nobelpris og en forudsigelse
Da Emil Fischer i 1902 modtager Nobelprisen, er han 50 år. Faren er død, men svogeren – ham, der engang kaldte ham uduelig – lever stadig. Han må nu høre på drillerier om sine egne ord:
– Den dreng bliver aldrig til noget.
I sin Nobel-forelæsning siger Emil Fischer poetisk:
– Således løftes gradvist det slør, bag hvilket Naturen så omhyggeligt har skjult sine hemmeligheder.
Og i samme tale forudser han noget, der lyder som en tidlig beskrivelse af energidrikke: at fremtidens kaffe vil blive skabt uden bønner – blot som et kemisk pulver opløst i vand.
Et livs arbejde og en tragisk afslutning
Efter Første Verdenskrig bryder Emil Fischers verden sammen. To af hans sønner dør i krigen, og han bliver diagnosticeret med tarmkræft – måske endnu en følge af de giftige dampe, han indåndede i laboratoriet.
I 1919 tager han sit eget liv i Berlin.Men hans aftryk lever videre. I dag bruges Fischer-projektionen stadig, og hans forskning danner grundlag for alt fra biokemi til moderne medicin. Selv phenylhydrazin – i sikrere former – findes stadig i laboratorier verden over.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
