Det gibber i kroppen, før hjernen når at tænke. Der går en skikkelse i lejligheden overfor, men et håndklæde på, der lige akkurat dækker.
Pulsen stiger.
For Jimmy er det begyndelsen på en rejse ind i voyeurismen – trangen til at betragte andre nøgne uden deres viden. Hvad starter som et øjeblik i et vindue over gården, udvikler sig til en besættelse og til sidst til et kamera, en mulepose og et spørgsmål, der runger i butikken Normal.
Et blik over gården
En aften bliver alt skarpt. På etagen overfor træder en kvinde ind i sit værelse. Håndklædet sidder stramt. Lyset ændrer sig, som om verden zoomer ind. Jimmy beskriver det som en instinktiv sitren, en Pavlovsk forventning, hvor kroppen løber forud for tankerne.
Men erkendelsen følger hurtigt efter lysten: Hvis han kan se hende, kan hun også se ham. Panikken hamrer i brystet. Han presser ryggen mod væggen for en kort stund, men han vender tilbage til karmen inden længe. Gardinet bliver trukket for. Resten af aftenen står Jimmy alene i mørket med én tanke, der runger: Har han gjort noget ulovligt – eller blot utilgiveligt?
RAKKERPAK ORIGINAL:
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Fortællinger i Psyken er fiktive, men bygger på virkelige erfaringer
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller besøg Psykens hjemmeside, hvor du kan lytte til podcastafsnit om alle WHO’s psykiske diagnoser. Du kan også lytte med lige dér, hvor du hører dine podcasts.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Men det bliver ikke ved det ene blik. Aften efter aften stiller han sig i vinduet omkring 22.30 – samme tidspunkt som sidst. Han håber på at se hende. Men gardinet er nu konsekvent trukket for.
Det var også en tilfældighed. Jeg er ikke creepy. Og hvis hun virkelig ikke vil ses uden tøj på, så kan hun jo bare rulle gardinet ned, inden hun tager tøjet af
tænker Jimmy.
Snart flytter han sin søgen til internettet, ind på “voyeur”-kategorien. Faner med skjulte kameraer og hemmelige optagelser giver ham en midlertidig lindring.
Men trangen er ikke til at stilne.
Diagnose eller fantasi?
Voyeurisme er ikke bare et ord, man slynger om sig; i WHO’s ICD-10 kategoriseres det som F65.3 i gruppen af seksuelle afvigelser, parafilier. Det centrale er, at den, der bliver betragtet, ikke ved det.
HVAD ER ICD-SYSTEMET?
ICD står for International Classification of Diseases og er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle klassifikationssystem for sygdomme og diagnoser.
Systemet bruges i hele verden til at registrere og diagnosticere både fysiske og psykiske lidelser.
Hver diagnose har en kode, som gør det muligt at sammenligne forskning og behandling på tværs af lande.
Psykiske lidelser er samlet i kapitlet F, hvor fx fobiske angsttilstande ligger under F40.
Seneste version er ICD-11, som gradvist er ved at blive indført globalt
Samtidig er det vigtigt at skelne mellem diagnose og fantasi.
En svensk undersøgelse peger på, at op mod otte procent af befolkningen har voyeuristiske tendenser. Men langt de fleste får aldrig en diagnose.
For at kunne stille den, skal trangen have stået på i over seks måneder, det skal være den primære seksuelle drift og påvirke hverdagen så meget, at arbejde, hobbyer, familie og venner nedprioriteres.
Her ligger en af de store diskussioner: Hvor går grænsen mellem almindelig fantasi, kriminel handling og psykisk lidelse? Og hvad skal vægtes højest – straf eller behandling?
Faldet i Normal
Det er blevet sommer, og det gør det ekstra svært for Jimmy ikke at give efter for voyeurismen. En dag lægger Jimmy et kamera i en mulepose og så følger han en kvinde på afstand gennem byen. Inde i Normal placerer han posen diskret bag hende i køen.
Det bliver kun den her ene gang. Så gør jeg det aldrig igen
Men muleposen vælter, og hun ser kameraet.
– Er det kamera tændt?
Han fryser. Fumler. Svarer:
– Ja, det er et kamera … Jeg er på vej på optagelse
Og så flygter han. Ude på gaden griner han. Af lettelse, eufori og skam i ét.
Det føles som et drug. Og straks melder tanken sig:
Hvornår kan jeg gøre det igen?
Behandling, straf eller begge dele?
Jimmy står ikke alene. Patienter med voyeurisme beskriver ofte samme blanding af trang, skam og tab af kontrol. Behandlingen kan bestå af psykoterapi, gruppeterapi eller antidepressiver. I Nordamerika tilbydes i nogle tilfælde testosteron-nedsættende medicin, hvis sex-driften er særlig stærk.
Samtidig er voyeurisme også en forbrydelse. Straffeloven kalder det blufærdighedskrænkelse ved beluring. Og her mødes diagnosen med dommen: Skal personer som Jimmy først og fremmest straffes eller hjælpes?
Spørgsmålet åbner for en større debat om, hvordan vi som samfund forstår seksuelle afvigelser. Er det mest af alt kriminalitet? Eller en psykisk lidelse, der kræver behandling? Og hvordan håndterer vi, at så mange mennesker har fantasier i samme retning uden at det nødvendigvis er en sygdom?
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Mads Gordon Ladekarl. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Læs alle afsnit i artikelserien Psyken her eller besøg Psykens hjemmeside, og lyt til podcastafsnit, om alle de WHO’s psykiske diagnoser. Du kan også lytte der, hvor du hører dine podcasts.
Hvis du selv har brug for hjælp, kan du f.eks. kontakte psykiatrifonden.dk, hvor du kan ringe, chatte eller skrive anonymt – hver dag, året rundt.
