Den norske offentlighed er fanget i en dramatisk kamp om sandheden, hvor alle parter har noget at tabe. På den ene side står kongehuset og Marius Borg Højbys advokater. På den anden side står pressen med Se og Hør og nu to bøger i front.
Først kom bogen Hvide striber, sorte får, som Marius’ advokat forsøgte at få fjernet fra hylderne. Nu er Ude af Kontrol udkommet, baseret på tre Se og Hør-journalisters beretninger om sagen. Og netop den bog rammer ikke kun Marius, men også de systemer, og det kongehus, der omgiver ham.
– Som samlet manifestation vidner det jo om, at det her er en sag, der optager nordmændene sindssygt meget, siden to rimelig præcist fulde forlag sætter så mange kræfter ind på at levere dele af fortællingen, siger kongehuskommentator Jakob Steen Olsen.
Han peger på, at bøgerne ikke bare er produkter i et marked, men også våben i en større magtkamp.
Et kapløb om at forme historien
Forlaget bag Ude af Kontrol valgte at udgive bogen tidligere end planlagt, mens diskussionen om den første bog stadig rasede, og Marius’ advokater forsøgte at få Hvide striber, sorte får forbudt.
Der er nogen i systemerne, som i misforstået godhed, for at ville gøre det rigtige over for det fine kongehus, har givet dem den mulighed
Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator
–Den siger noget om kapløbet, og også, at den ville smide, mens jernet var varmt, fordi der lige præcis var en anden verserende sag om en anden bog, som Marius’ advokatteam ville have fjernet fra hylderne, forklarer Jakob Steen Olsen.
Men hastværket har en pris. I begge bøger er der påvist faktuelle fejl, som forlagene har måttet erkende og love at rette i senere oplag.
– Noget tyder jo også på, at det er gået lidt for hurtigt, fordi i begge tilfælde har der været fejl i. Der er faktuelle fejl, og det har de vedkendt sig både i forhold til den ene og den anden bog, siger Jakob Steen Olsen.
For Marius’ advokater er fejlene en strategisk gave: Hvis de kan påvise, at noget er forkert på side x og y, kan de sætte spørgsmålstegn ved hele bogens troværdighed. Forlagene holder dog fast i deres grundlæggende fortælling.
Særbehandlingen, systemfejl og kronprinsessens rolle
Kernen i Ude af Kontrol er ikke bare Marius’ livsstil, men påstanden om, at systemet har bøjet sig for ham, og at kronprinsesse Mette-Marit har spillet en aktiv rolle.
Bogen trækker især to episoder frem:
1) Advarslen før en anholdelse
Ifølge bogen skal Mette-Marit være blevet advaret på forhånd om, at hendes søn ville blive arresteret. Det skulle have givet Marius et forspring, så bevismateriale kunne nå at blive ødelagt.
– Det resulterede jo rent faktisk i, at bevismateriale blev ødelagt, fordi han fik et forspring. Det var der ikke andre i lignende situation, der ville få. Det er faktisk en meget alvorlig anklage, som jo faktisk ikke er blevet tilbagevist, siger Jakob Steen Olsen
2) Festivalperioden i 2017
Her beskrives, hvordan Marius ifølge bogen blev anholdt for at være påvirket af kokain på en festival, men slap relativt mildt, fordi han kunne betale en bøde kontant. Bogen antyder, at kronprinsessen som “løvemor” har presset systemet til en blidere behandling.
Bogens store tese er jo, at det er godt, at de her tre musketerer er gået ind i kampen for at sikre transparens og gennemskuelighed på folkets vegne
Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator
Politiet i det lokale distrikt har senere sagt, at de i deres arkiver ikke kan se, at Marius har fået særbehandling. Men forfatterne og Se og Hør-journalisterne ser det netop som tegn på, at systemet lukker sig om sig selv.
– Der er nogen i systemerne, som i misforstået godhed, for at ville gøre det rigtige over for det fine kongehus, har givet dem den mulighed, siger Jakob Steen Olsen om anklagerne.
– Det er jo en meget alvorlig kritik af det norske kongehus. Og en meget fair kritik, der bliver rejst i bogen, som er enormt relevant at tage, ikke kun i Norge, men også alle mulige andre steder, fordi kongehusene er nogle mærkelige konstruktioner, siger Jannecke K. Sommer, ekspert i royal branding.
Se og Hør som helte
Ude af Kontrol er ikke kun en bog om Marius. Den er også en fortælling om Se og Hør, og en slags forsvarsskrift for bladets metoder.
Bogen fremstiller de tre Se og Hør-journalister som kompromisløse vagthunde, der arbejder “på folkets vegne” mod et system, der beskytter de privilegerede.
– Bogens store tese er jo, at det er godt, at de her tre musketerer er gået ind i kampen for at sikre transparens og gennemskuelighed på folkets vegne. Fordi det her er et stort komplot. Det er Parnassus’ cover-up, siger Jakob Steen Olsen.
Jannek K. Sommer peger dog på, at bogen samtidig bliver en reklamesøjle for Se og Hør – og en undskyldning for at blive ved med at skubbe til grænserne:
Pressens brand, pressens troværdighed, bliver sat lidt på prøve
Jannek K. Sommer, ekspert i royal branding
– Den nye bog her Ude af Kontrol er jo næsten en lang forsvarstale for Se og Hør. Det er på den ene side en reklamesøjle og på den anden side en forklaring, en berettigelse for de metoder, de anvender, så de kan blive ved med at gøre det samme og skubbe til grænsen, siger han.
Hun mener, at præcis den dobbelthed svækker bogens ellers vigtige kritik:
– Der er sådan en dynamik, som ikke rigtig fungerer, at de på den ene side siger: Vi arbejder ærligt, journalistisk, og vi skal have oplysninger frem, som har offentlighedens interesse, og så samtidig skriver de også flere steder, at de vil også gerne skabe en overskrift, der er interessant, som kan sælge nogle blade. Det hænger bare ikke rigtig godt sammen, siger Jannek K. Sommer.
Når analysen bliver spekulation
Bogens mest problematiske del er ifølge Jannek K. Sommer den psykologiske analyse. Forfatterne har allieret sig med en psykolog, der udtaler sig om Marius, uden nogensinde at have behandlet ham.
Psykologen taler godt nok i generelle termer og understreger, at hun ikke har lavet en diagnostisk undersøgelse. Men bogen kobler alligevel hendes analyser tæt til Marius’ sag, også med antydninger af, at hans problemer kan være genetisk arvet.
– På et tidspunkt bevæger man sig ud i nærmest noget noget, der minder om racehygiejniske forklaringer, hvor man måske skulle have stoppet et kvarter før, siger Jakob Steen Olsen.
Jannek K. Sommer er endnu skarpere i sin kritik:
Det er en ulykkelig sag, fordi her er der en ung mand, som bliver kørt igennem mediemaskinen
Jannek K. Sommer, ekspert i royal branding
– De forbinder jo stadigvæk de analyser, hun kommer med, med Marius-sagen. Det er en forbindelse, de skaber, og den skal de tage ansvar for, og det har jo intet med journalistik at gøre. Det er der, hvor bogen egentlig går over til at være ret meget fiktion og spekulativ, siger han.
Konsekvensen er, at bogens journalistiske kraft, den faktiske og relevante kritik af kongehus og systemer, bliver svækket:
– Pressens brand, pressens troværdighed, bliver sat lidt på prøve. Og det er lidt synd, fordi det er faktisk en ret alvorlig kritik og en meget fair kritik, der bliver rejst i bogen, siger Jannek K. Sommer.
En hanekamp om ytringsfrihed
Konflikten mellem Marius, kongehuset og pressen er allerede én gang endt i retten. Retssagen om Hvide striber, sorte får handlede blandt andet om, hvorvidt journalisterne havde rimeligt grundlag for at skrive, at en politikilde skulle have set Marius sælge kokain på Karl Johan hovedgaden op mod slottet.
– Det var ligesom en af hovedargumenterne, mens journalisterne mente, at de havde god grund til at skrive det. Man kan i hvert fald konstatere, at det har ikke været nok for dommerne i forhold til at sige, at den her bog skal væk fra hylderne, forklarer Jakob Steen Olsen.
Politiet har i sagen leveret et svar, der hverken lukker eller åbner historien. De har nemlig delvist afkræftet – men ikke fuldstændigt afvist – nogle af de centrale påstande i bøgerne. Det er den dobbelthed, Jakob Steen Olsen beskriver, når han siger, at politiet “halvdementerede” argumentet.
– Politiet har jo faktisk også halvdementeret hele argumentet, og det har jo fuldstændig udhulet hele beretningen, lyder det fra ham.
Pointen er, at når politiet kun afviser dele af historien, men ikke alt, underminerer det bogens mest dramatiske påstande – men uden at lukke fortællingen helt ned.
Der er de nødt til at gå ud og sige, at det her ikke er i overensstemmelse med vores værdier
Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator
For da politimesteren i Oslo i retten bliver spurgt direkte, om Marius har solgt kokain andre steder i byen, henviser hun til sin tavshedspligt. Dermed efterlades spørgsmålet ubesvaret.
– Og så igen, så kører det videre. Så kan du ikke lægge den død. Det var jo en hurtig advokat dér, konstaterer Jakob Steen Olsen.
Samtidig blev sagen løftet op på et principielt niveau i retten. Den norske forlæggerforenings formand talte om “ytringsfriheden under pres” og beskrev forsøget på at få bogen fjernet som et angreb på offentlighedens ret til indsigt.
Resultatet er en bred front, hvor alle parter er pressede og nødt til at forklare sig.
– Pressen har været under kritik og skal så forsvare sig selv, og kongehuset har været under kritik og skal forsvare sig selv, Marius skal forsvare sig selv, og politiet skal jo også forsvare sig selv for deres handlinger. Så det er virkelig sådan en stor hanekamp, hvor de alle sammen skal sørge for, at de står på et sikkert grundlag, siger Jannek K. Sommer.
Et kongehus på en brændende platform
Midt i bøgerne, retssagerne og de lækkede lydfiler står en ung mand, som ifølge anklageskriftet er tiltalt for hele 32 lovovertrædelser, og et kongehus, der forsøger at overleve stormen med tavshed.
– Det er en ulykkelig sag, fordi her er der en ung mand, som bliver kørt igennem mediemaskinen, siger Jannek K. Sommer.
Hun peger på, at det rejser et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål: Kunne forløbet være stoppet tidligere, og hvem havde i så fald ansvaret?
– Det må jo være kongehuset, der først og fremmest har det ansvar, siger han.
Foreløbig har det norske kongehus valgt en linje af tavshed og benægtelse. Men det valg er i sig selv blevet en del af problemet:
– De står på en brændende platform. Og jo mere sagen bliver omtalt, jo flere nye kapitler der bliver vendt i det her, jo mere plads bliver der til at kritisere det norske kongehus og stille de alvorlige spørgsmål. Og indtil videre har kongehuset jo valgt at køre med tavshed. Man har valgt at køre en klassisk benægtelsesstrategi, siger Jannek K. Sommer.
Når retssagen mod Marius begynder i starten af februar, forventes den at strække sig over seks uger, med massiv national og international presse til stede. Det giver sagen vedvarende ilt, og gør det endnu sværere for kongehuset at gemme sig.
– Det er jo det værste, der kan ske for en organisation, hvor der kører en meget, meget stor krise i medierne, det er, at den får lov til hele tiden at forny ilt. Og så kan de bare ikke lukke den ned. De er nødt til på et eller andet tidspunkt selv at kommunikere, siger Jannek K. Sommer.
Jakob Steen Olsen vurderer, at det norske kongehus reelt kun har én vej, når dommen en dag falder:
– Der er de nødt til at gå ud og sige, at det her ikke er i overensstemmelse med vores værdier, det tager vi kraftig afstand fra. Og så er man nødt til at appellere en lille smule til folkets følelser og vedkende sig, at det her er en familietragedie, og så må man på alle måder angle efter nordmændenes velvilje og begynde at bygge et tillidsforhold op igen, siger han.
Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her, hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder
