Milo er kun 12 år, men mad fylder allerede hele hans liv. Ikke fordi han tænker på kalorier eller vægt, men fordi lugt, smag og konsistens gør det næsten umuligt for ham at spise. Til en klassekammerats fødselsdag sidder han forstenet foran tallerkenen, mens han forsøger at skjule, at både frikadeller, grøntsager og lagkage føles ulækre og uoverkommelige.
Hvad er der galt med mig?
tænker han, mens han prøver at smile og lade som ingenting, men i virkeligheden kæmper han med en spiseforstyrrelse, ingen omkring ham kender navnet på: ARFID.
Ikke kræsenhed – men en diagnose
ARFID står for Avoidant, Restrictive Food Intake Disorder og kaldes på dansk “selektiv spiseforstyrrelse”. Diagnosen blev officielt anerkendt i 2013 og har nu fået sin egen plads i WHO’s nyeste diagnosesystem, ICD-11. I Danmark er kendskabet dog stadig begrænset, og mange børn bliver i stedet stemplet som kræsne.
HVAD ER ICD SYSTEMET?
ICD står for International Classification of Diseases og er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle klassifikationssystem for sygdomme og diagnoser.
Systemet bruges i hele verden til at registrere og diagnosticere både fysiske og psykiske lidelser.
Hver diagnose har en kode, som gør det muligt at sammenligne forskning og behandling på tværs af lande.
Psykiske lidelser er samlet i kapitlet F, hvor fx fobiske angsttilstande ligger under F40.
Seneste version er ICD-11, som gradvist er ved at blive indført globalt
Forskellen er, at ARFID ikke handler om at ville være tynd, men om reel frygt, sanseoverbelastning eller manglende appetit. For nogle starter det med en ubehagelig oplevelse med mad – for andre har det altid været sådan.
Fælles er, at det får store konsekvenser for både krop og trivsel.
Mennesker med ARFID lever ofte af få “sikre” fødevarer – toast uden skorpe, pasta, pommes frites, chips. Mad, der altid føles ens. Til gengæld undgår de fødevarer, der varierer i smag eller konsistens, som frugt og grønt. Resultatet er ofte mangel på vitaminer og energi, som kan føre til sygdom, træthed, dårlig koncentration – og i værste fald blodmangel eller hjerteproblemer.
En usynlig kamp i det sociale liv
For Milo handler det ikke kun om kroppen. Mad er en konstant udfordring i fællesskaber, hvor fødselsdage, skolemad og spisegrupper hurtigt bliver til mareridt. I skolen bliver han kaldt kræsen og gjort grin med, når han ikke spiser som de andre.
RAKKERPAK ORGINIAL: PSYKEN
PSYKEN er en podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Da klasselæreren introducerer et nyt tiltag, hvor eleverne skal lave og spise aftensmad i grupper hjemme hos hinanden, fyldes han af panik. Hos Sofie ender han foran en stor portion lasagne. Lugten, konsistensen, smagen – alt i ham stritter imod. Men presset fra omgivelserne tvinger ham til at tage en bid.
Maden vokser i munden på ham. Han forsøger at synke, men kroppen går i baglås. Til sidst kan han ikke længere holde det inde – og midt i stilheden omkring bordet kommer alt op igen.
Et navn, der giver mening
Efter ydmygelsen isolerer Milo sig på sit værelse. Han føler sig forkert, flov og alene. Men tilfældigt falder han over en YouTube-video, hvor en pige roligt forklarer om sine madvaner og tilføjer:
Jeg har ARFID. Det er ikke kræsenhed. Det er ikke et valg.
For første gang hører Milo en forklaring, der giver mening.
Måske er jeg ikke bare mærkelig. Måske findes der en forklaring
tænker han, da han hviskende prøver at sige ordet “ARFID” for sig selv.
En diagnose i skyggen
Selvom ARFID stadig er ny og underbelyst, viser forskningen allerede nogle mønstre. Mange med diagnosen er særligt sensitive over for sanseindtryk, og op til halvdelen af børn med ARFID har også en autismespektrumforstyrrelse. Andre er såkaldte “supersmagere”, der biologisk smager visse fødevarer langt kraftigere end andre.
Behandlingen består typisk af en kombination af ernæringsterapi og psykologisk støtte – ofte med fokus på langsom eksponering og redskaber til at dæmpe angst.
For Milo begynder erkendelsen med et tilfældigt videoklip. For andre kan det være mødet med en fagperson, der kender diagnosen. Men fælles er håbet om, at ARFID i fremtiden ikke bare bliver afskrevet som kræsenhed – men anerkendt som den alvorlige spiseforstyrrelse, det er.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv har brug for hjælp, kan du f.eks. kontakte psykiatrifonden.dk, hvor du kan ringe, chatte eller skrive anonymt – hver dag, året rundt.
