Kongen – altså regeringsformen – er indskrænket monarkisk. Det betyder, at selvom monarken er regent, så har man ikke nogen selvstændig magt.
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
I dag står det i Grundlovens §2:
“Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.”
RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Men hvad betyder det egentlig, at vi har et indskrænket monarki? Vi har sprugt lektor i forfatningsret Sune Klinge forklarer:
“Kongen – altså regeringsformen – er indskrænket monarkisk. Det betyder, at selvom monarken er regent, så har man ikke nogen selvstændig magt. I hvert fald ikke som det er landet i en moderne forståelse af grundloven.”
En konge med cognac og kompromis
Frederik d. 7. er ikke kendt for politisk snilde. Han er kendt for cognac, cigarer og sit uofficielle ægteskab med Grevinde Danner. Men han er også konge, da nationens struktur står for fald. I marts 1848 samler tusinder sig foran Christiansborg og kræver en ny regering. Kongen overvejer sine muligheder.
Han kunne holde fast i magten og risikere revolution. Eller lytte. Og overleve.
Sune Klinge sætter valget i kontekst:
“Vindene blæste i retning af, at der skulle ske noget. Og det er jo mindre indgribende for kongen, at man får indskrænket sin indflydelse, end at man helt bliver sat uden for indflydelse. […] Den model, man valgte i Danmark, med indskrænket monarkisk styreform, frem for en republik som i Frankrig, var inspireret af Belgien. […] Så enten skulle man helt af med kongen, eller også vælge den her form, hvor kongen som statsoverhoved stadig besad en vis magt.”
Det blev den danske vej: kompromis frem for kollaps.
Demokratiets kompromis
Da man ville ændre arvefølgen i 2006, så kvinder kunne arve tronen ligestillet, krævede det en folkeafstemning. Derfor lagde man den samme dag som kommunalvalget, så man kunne sikre stemmedeltagelsen.
Sune Klinge, Lektor
Kongen fyrer sin gamle regering. Han udpeger progressive kræfter som Orla Lehmann og Lauritz Hvidt. Det såkaldte Martsministerium dannes. 15 måneder senere underskriver Frederik d. 7. Danmarks første grundlov.
Han bliver konge i et demokrati. Ikke fordi han vinder. Men fordi han opgiver retten til at tabe.
Siden da har paragraf 2 holdt fast i den konstruktion: en regent uden reel magt. Men stadig statsoverhoved. Et konstitutionelt monarki.
Og i 1953 sker noget nyt. Sune Klinge forklarer det sådan:
“Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. “
Han fortæller at det er interessant, fordi tronfølgeloven her får grundlovsrang:
“Da man ville ændre arvefølgen i 2006, så kvinder kunne arve tronen ligestillet, krævede det en folkeafstemning. Derfor lagde man den samme dag som kommunalvalget, så man kunne sikre stemmedeltagelsen.”
Resultatet: 85% stemmer ja. Danmark får reel arvelig ligestilling. Paragraf 2 står som monument over både 1848 og 2006: demokratiets evne til at udvikle sig – uden at bryde sammen.
Et kongehus på kompromisets vilkår
Frederik d. 7. bliver kaldt Folkekær. Ikke for sin elegance. Men for sit mod til at give magten fra sig. Han ender på rytterstatue foran Christiansborg, hvor han i 1848 så folket kræve frihed.
Paragraf 2 minder os om, at kongemagten i Danmark ikke forsvandt. Den blev forandret. Og derfor findes den stadig.
SPONSORERET INDHOLD. Artiklen er baseret på interviews og research af Mads Gordon Ladekarl. Loven er en Rakkerpak Original i samarbejde med K-news med støtte fra Dreyers Fond og DFI Publicserviepulje.
Vil du høre hele historien? Lyt til afsnittet §2 – Folkets konge i podcasten LOVEN – på lovenpodcast.dk eller der, hvor du henter dine podcasts.
