Kong Frederik og dronning Mary var værter for en arbejdsmiddag i Christian VII’s Palæ på Amalienborg tirsdag den 1. oktober, da ledere fra det europæiske politiske fællesskab mødtes i København. Talen, som kongen holdt ved middagen, fik hurtigt ros i kongehusets kommentarfelter – men blandt sprogfagfolk er vurderingen mere nuanceret.
Det er meget bedre at sige Amalienborg på dansk, i stedet for at sige Amalienbug, det flyver bare ikke rigtigt
Mette Højen, retoriker
–Tanken er rigtig nok, men taleskrivningen og udførelsen er bare utroligt kluntet, siger retoriker Mette Højen.
Engelsk-manuskriptets lange sætninger og svære ord lagde låg på hans naturlige udtryk, vurderer eksperterne.
– Det skriger til himlen, at det er teknisk korrekt, men han skal jo nærmest holde tankerne så fokuseret, fordi det her sprog på engelsk er så langt væk fra, hvad der ligger naturligt til ham, siger hun og peger på, at lange sætninger og svære ord gjorde oplæsningen tung og kikset.
Arbejdsmiddag
Ifølge historiker Emma Påske var formatet bevidst nedtonet:
– Det var jo ikke på den måde en gallamiddag. Det var en arbejdsmiddag… Kongen og dronningen var værter for middagen. I det ligger også, at man skal holde en tale og tage imod, og det gjorde de selvfølgelig.
Rammen var derfor mere politisk og funktionel end festlig og det satte også snævrere grænser for, hvor personlig kongen kunne være.
Europa som fællesskab og århundredlange alliancer
På indholdssiden fremhæver Emma Påske en klar styrke:
– Jeg synes jo, at indholdet er rigtig godt. Især det her med Europa […] man har gjort sig nogle rigtig gode overvejelser om, hvad Europa egentlig betyder for Danmark og for kongehuset.
Hun peger på, at alliancer – også via kongelige ægteskaber – historisk har bundet Danmark tæt til resten af kontinentet, og at kongens valg om at tale både engelsk og fransk understreger den europæiske forankring.
Læs også: Hoffet åbner døren på klem for prins Harry efter 19 måneder på is
Statsministeren kan tage sig lidt mere frihed og gå lidt hårdere til noget, som er de ting, hun selv synes,
Emma Påske, historiker
Mette Højen anbefaler også, at kongen beholder danske navne på dansk i engelske taler:
– Det er meget bedre at sige Amalienborg på dansk, i stedet for at sige Amalienburg… det flyver bare ikke rigtigt.
Samtidig peger hun på, at den mundrette tone, der klæder kongen, kun brød igennem i korte øjeblikke – som da han med et glimt i øjet forsikrede gæsterne om, at “der bliver ikke nogen frierier i aften.”
På fransk finder kongen rytmen
Kontrasten var tydelig, da kongen skiftede til fransk.
– Man kan godt høre, at han er helt flydende her, han er helt hjemme. Der er noget mere flow, og der er noget mere musik i hans stemme, siger Mette Højen.
Mod slutningen hjalp kortere sætninger og bogstavrim (som “happiness and harmony” og “peace and prosperity”) også leveringen på vej, vurderer hun.
Forskellen til Folketingets åbning
I samme uge holdt statsminister Mette Frederiksen sin traditionelle tale ved Folketingets åbning. Her er genren beslægtet – begge er lejlighedstaler – men rammerne er forskellige.
– Statsministeren kan tage sig lidt mere frihed og gå lidt hårdere til noget, som er de ting, hun selv synes, siger Emma Påske.
Mette Højen fremhæver statsministerens tekniske overblik: variationen mellem korte og lange sætninger, tredelte opremsninger – “derfor… derfor… derfor” – og direkte tiltale til modtagerne (“jeg/vi/jer”).
Det understreger forskellen på en valgt politisk taler og en konstitutionel monarks mere bundne rolle.
Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakkelhus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder
