Da Ursula bliver udskrevet efter sin første maniske psykose, er det med en recept i hånden. Hun har været vågen i dagevis, set mønstre i alt omkring sig og overbevist sig selv om, at hendes kunst kunne redde verden. Hun er blevet tvangsindlagt, behandlet med antipsykotisk medicin og stabiliseret. Nu skal hun fortsætte med en fast dosis stemningsstabiliserende piller.
Men hjemme på værelset begynder tvivlen at nage. Farverne føles dæmpede, idéerne dukker ikke længere op og energien er væk.
Hvad hvis det bare er sådan, jeg er? Hvem bestemmer, hvad der er normalt?
tænker hun, mens hun stirrer på blisterpakken foran sig.
En efter en trykker hun pillerne ud – direkte i skraldespanden.
Hun er langt fra alene.
Undersøgelser viser, at helt op mod 40 procent stopper behandlingen, og i Danmark lægger halvdelen af personer med bipolar lidelse pillerne på hylden inden for det første halve år. Konsekvensen er næsten altid den samme: nye manier eller depressioner og i værste fald endnu en indlæggelse.
RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Fortællinger i Psyken er fiktive, men bygger på virkelige erfaringer
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller besøg Psykens hjemmeside, hvor du kan lytte til podcastafsnit om alle WHO’s psykiske diagnoser. Du kan også lytte med lige dér, hvor du hører dine podcasts.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Maniens dobbelthed: frihed og fængsel
For mange med bipolar lidelse er den maniske tilstand svær at give slip på. Mens omgivelserne ser kaos, mærker den ramte ofte kraft, energi og mening. Idéer strømmer til, søvnen føles overflødig, og livet giver pludselig retning.
Jeg savner den version af mig, der kunne mærke det hele. Som troede på noget. Jeg følte mig uovervindelig,
husker Ursula.
Det er netop det paradoks, der får mange til at stille spørgsmål ved, om medicinen holder én stabil, eller bare holder én nede.
Fra kunstnerisk kald til konspiration
Ursula er 25, kunstner i maven og flyttet hjem til sin mor efter storebrorens selvmord. Da hun begynder at skabe kunst igen, føles det som frelse. Hun sover næsten ikke, skaber hjemmesider til bevægelser, sender beskeder til gamle bekendte og fylder sit værelse med plakater, røde tråde og lærreder.
Om natten vækker hun sin mor:
Det er en bevægelse, kan du ikke se det? Det handler om at vække noget i folk. De har glemt, hvordan det føles at være levende og jeg kan hjælpe dem med at huske det. Det er mit ansvar at sætte det i gang.
Men da paranoide tanker sniger sig ind, og Ursula bliver overbevist om, at moren konspirerer imod hende, ringer moren til den psykiatriske skadestue.
Kort efter bliver Ursula tvangsindlagt.
Fakta om manisk enkeltepisode
Når man har haft mindst én manisk episode og senere oplever en eller flere depressioner, vil man kunne få diagnosen bipolar affektiv lidelse. Det er en lidelse, hvor man typisk svinger mellem perioder med mani eller depression og ind imellem har stabile perioder. I nogle tilfælde kan diagnosen også stilles, hvis man har haft flere maniske episoder uden at have oplevet depression.
Ursula har aldrig været i behandling for depression, men det udelukker ikke, at hun tidligere har oplevet depressive perioder. Undersøgelser viser, at omkring 85 % af personer med bipolar lidelse debuterer med en depressiv episode.
Har man oplevet en enkelt manisk episode, er der desuden en betydelig risiko for, at det sker igen. Mange ender derfor med at få diagnosen bipolar lidelse i takt med, at der opstår nye episoder over tid.
Pillerne eller manien?
Bipolar lidelse er en af de mest arvelige psykiatriske sygdomme, men miljøfaktorer som traumer, sorg og stress kan udløse episoder. Behandlingen er som regel langvarig, ofte livslang. Lithium er den mest brugte medicin, og ved psykotiske manier suppleres med antipsykotika.
Men tallene viser, at mange stopper alt for tidligt. Risikoen er ikke bare forværring, men gentagne indlæggelser og brudte relationer.
Ursula mærker det selv. Efter sit medicinstop følger endnu et forløb på psykiatrisk. Først efter den anden indlæggelse beslutter hun sig for at give pillerne en reel chance.
På kirkegården, ved broderens grav, tager hun sin mors hånd og tænker:
Jeg vil ikke have, at hun skal lægge begge sine børn i graven.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Psyken er udarbejdet på baggrund af journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil blive klogere på manisk enkeltepisode og høre hele Ursulas historie, kan du lytte til afsnittet her
Læs alle afsnit i artikelserien Psyken her eller besøg Psykens hjemmeside, og lyt til podcastafsnit, om alle de WHO’s psykiske diagnoser.
