Klapsalverne rammer som glasskår i ørerne. Publikum fryder sig over Mozarts forvekslingskomedie, men midt i Cuvillies Teater i München sidder Emil Cordes og kæmper for at trække vejret.
Hans brystkasse snører sig sammen, hovedet ryster ukontrolleret, og han føler en isnende frygt for at miste kontrollen.
– Jeg skal lige have lidt luft, hvisker han til sin kone, inden han flygter ud i foyeren og ned ad de store trapper, hvor han endelig kan trække vejret igen.
PODCASTSERIE: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til PSYKEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært, kan du kontakte psykiatrifonden.dk – Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag, året rundt.
Emil Cordes forstår ikke, hvad der er sket. Men i dag ved vi, at han dér i 1860’erne oplevede sit første angstanfald som følge af agorafobi – en fobi for åbne pladser eller tætpakkede rum.
Et kurbad som laboratorium
Nogle år senere driver Cordes kurstedet Alexandersbad i det sydøstlige Tyskland. Her valfarter borgerskabet til for at blive behandlet – både for fysiske og psykiske lidelser.
En dag møder han en ingeniør fra Nürnberg, der fortæller om sin frygt:
Når jeg er i nærheden af store pladser, så strammer det til i brystet og hjertet. Jeg kan blive så ængstelig, at jeg får ægte dødsangst
Emil Cordes genkender straks symptomerne. Han begynder at notere observationer ned – først som enkelte tilfælde, siden som en voksende samling. Snart har han registreret 29 personer, alle med lignende oplevelser. Han kalder det platzangst.
– Frygten for det ukendte fører til rædsel, der omsættes til stærke motoriske reflekser, enormt intens hjertebanken, en sammenklemt brystkasse, åndenød, skiftende hedeture og kuldegysninger, skriver han.
Fra personlig frygt til videnskabeligt begreb
I 1872 udgiver Emil Cordes sin artikel, hvor han beskriver fænomenet som ”pladsangst (agorafobi), et symptom på udmattelsesparese.” Han er dog ikke alene. Samme år offentliggør psykiateren Karl Westphal en tekst om præcis det samme – blot med et andet ordvalg: agoraphobie.
Cordes bliver ramt af ambivalens: Har han opdaget noget banebrydende, eller er han for sent ude? Trods samtidigheden bliver begge lægers arbejde grundlæggende for vores nutidige forståelse af agorafobi.
Angsten dengang og nu
At en læge i 1870’erne selv oplevede angstanfald, satte ham på sporet af en diagnose, der i dag anerkendes globalt. Fobiske angsttilstande har siden fået en officiel plads i ICD-systemet som F40.
HVAD ER ICD SYSTEMET?
- ICD står for International Classification of Diseases og er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle klassifikationssystem for sygdomme og diagnoser.
- Systemet bruges i hele verden til at registrere og diagnosticere både fysiske og psykiske lidelser.
- Hver diagnose har en kode, som gør det muligt at sammenligne forskning og behandling på tværs af lande.
- Psykiske lidelser er samlet i kapitlet F, hvor fx fobiske angsttilstande ligger under F40.
- Seneste version er ICD-11, som gradvist er ved at blive indført globalt
Man skelner i dag mellem tre former:
- Agorafobi – angst for åbne pladser, tætpakkede rum eller transportmidler.
- Social fobi – angst for at være i centrum eller fremstå dum foran andre.
- Enkeltfobi – specifikke fobier som klaustrofobi, araknofobi eller mere usædvanlige former som frygt for tyggegummi (chiclefobi).
I Danmark vurderes det, at omkring hver syvende person lider af en eller anden form for fobi. Behandlingen er ofte adfærdsterapi, hvor den angste gradvist konfronteres med sine triggere. I tre ud af fire tilfælde virker det.
Arven fra Vordes og Westphal
Da Emil Cordes satte sig ved skrivebordet i München i 1872, vidste han næppe, at hans personlige anfald og møderne med patienter på kurbadet ville blive en del af psykiatriens historie.
Hans begreb platzangst gled ud, mens Westphals agorafobi blev stående. Men sammen lagde de to læger grunden til den forståelse, der stadig præger diagnosen i dag.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Mads Gordon Ladekarl. Fortællingerne i psyken er fiktive, men udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler og journalistisk research – og er gennemgået af relevante fagpersoner. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du selv har brug for hjælp, kan du f.eks. kontakte psykiatrifonden.dk, hvor du kan ringe, chatte eller skrive anonymt – hver dag, året rundt.
