Regnen siler ned over Sorgenfri Slot en sen nat i august 1943. Den unge civilbetjent C. P. Larsen står alene ved gitterporten. I mørket fornemmer han motorlyde og tyske stemmer. Da han tænder sin lygte, rammer strålen en gruppe bevæbnede nazister.
Et råb bryder stilheden:
–Halt, halt. Wir schiessen!
Dermed indledes et dramatisk angreb på slottet, hvor Kong Christian d. 10. ligger og sover.
RAKKERPAK ORGINIAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Et slag om kongen
C. P. Larsen løber gennem regnen for at advare vagterne, men snart bliver slottet beskudt. Granater eksploderer, vinduer smadres, og soldaterne søger desperat dækning. I vagtstuen falder en håndgranat gennem luften – men mirakuløst overlever de fleste.
Det er ikke apanage. Det er i højere grad en fastlæggelse af, hvilke statsejendele kongen kan råde over, og hvor meget han får gennem civil-listen
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Kampen bølger frem og tilbage, indtil C. P. Larsen og hans kammerater tvinges til overgivelse. En tysk løjtnant stikker en pistol i Larsens mund, mens han presses til at udlevere oplysninger om de danske soldater. Situationen synes håbløs.
Til sidst griber en højere tysk officer ind og overtager kommandoen. Kong Christian d. 10. slipper med livet i behold – men Sorgenfri Slot bliver kort efter forvandlet til et fængsel. Kongen sættes i husarrest og må ikke forlade området uden tysk tilladelse.
Otte danskere såres under angrebet, mens syv tyske soldater mister livet.
Fra slot til stat
Men hvad har en blodig nat under besættelsen med Grundlovens paragraf 10 at gøre?
Paragraffen fastslår, at “statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov”. Det handler ikke om apanage, men om hvilke slotte og statsejendomme regenten råder over – og hvor mange skattekroner der tilfalder kongehuset gennem den såkaldte civil-liste.
Lektor i forvaltningsret Sune Klinge forklarer, at systemet gør det muligt at justere beløb og ejendomme, når der sker tronskifte. Netop derfor kunne Sorgenfri Slot i 2024 fjernes fra listen, efter at have stået tomt i årevis.
– Det er ikke apanage. Det er i højere grad en fastlæggelse af, hvilke statsejendele kongen kan råde over, og hvor meget han får gennem civil-listen, siger Sune Klinge.
I dag er slottet tilbage på statens hænder – og Frederik d. 10. kan ikke længere gøre brug af det på samme måde som sin oldefar.
En grundlov til revision?
Paragraf 10 har stået uændret siden 1849, men i dag kan bestemmelserne virke forældede. Ifølge Sune Klinge giver det ikke megen mening, at statsydelsen “ikke kan behæftes med gæld” – en formulering, der næppe ville blive skrevet ind i en moderne grundlov.
Samtidig påpeger han, at lovteksten kan give indtryk af, at kongen har mere magt, end han i virkeligheden har. I praksis er monarkens rolle begrænset, men skatteborgerne betaler stadig millioner til kongehusets drift og ansatte.
Når ord og virkelighed mødes
Historien om Sorgenfri Slot viser, hvordan kongemagten både symbolsk og konkret har været under pres. I 1943 fra nazisternes kugleregn – og i dag gennem debatten om kongehusets økonomi og privilegier.
Paragraf 10 binder de to verdener sammen: fra blodige nætter under besættelsen til nutidens politiske diskussioner om, hvilke slotte og hvor mange skattekroner kongefamilien skal råde over.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcsten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Vil du vide mere? Lyt til afsnittet § 10 – Kongens myndighed i podcasten LOVEN på lovenpodcast.dk eller dér, hvor du henter dine podcasts.
